FN, Koranen og menneskeretten

Ikke-muslimer opfatter Koranen som en rigid lovbog – for muslimer er den snarere en højaktuel menneskerettighedserklæring og en vejledning i, hvorledes mennesket på ansvarlig vis skal forvalte skabelsen.
Der findes koranvers, der modsvarer hver eneste af de 30 §§, som udgør FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne; men Koranen er langt mere vidtrækkende, idet den ikke ser mennesket isoleret, men som det, det retteligen er: en brik i Guds skaberværk. Et skaberværk, som mennesket både er afhængigt af og forpligtet over for.
Ved at bevare naturens mangfoldighed og ikke ødelægge dens orden, er vi eksempelvis med til at sikre vore medmenneskers ret til føde. Ved at sørge for en bedre og mere retfærdig fordeling af verdens goder, sikrer vi vore medmennesker imod social nød og elendighed etc. etc.
Derfor taler Koranen sjældent om individets ret, men langt hyppigere om individets forpligtelser og ansvar over for skabelsen i sin helhed. Menneskeret er ikke det halmstrå, som individet skal klynge sig, når dets egne rettigheder krænkes, men derimod et ansvar og en forpligtelse, som påhviler hvert enkelt individ dag ud og dag ind.
Opfylder vi ikke hver især vore forpligtelser over for Guds skabelse, er vi medskyldige i den uret og det misbrug, der sker over hele kloden hver eneste dag.

Oh I troende! Opfyld jeres forpligtelser. (5:1)

Opfyld jeres forpligtelser, for I vil blive udspurgt om hver eneste af dem (på Dommedag). (17:34)

I kan på ingen måde blive fuldkomne, før I giver ud af det, I selv holder af. Gud er visselig vidende om alt, hvad I giver ud. (3:92)

Tjen Gud og giv Ham ej partnere. Vær god imod forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, nære og fjerne naboer, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver. Gud elsker ingenlunde de hovmodige og pralende; de nærige, og dem, der påbyder andre at være nærige, eller som skjuler de materielle og menneskelige ressourcer, Gud har givet dem. Vi har beredt en smertelig straf for dem, der fornægter troen; dem, der giver ud af deres ressourcer for at blive set af andre og ikke tror på Gud og den Yderste Dag. Den, der tager den onde som sin fortrolige (vil få et føle), hvilken dødbringende fortrolig han er. (4:36-38)

Citater fra hhv.
* FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne af 10. dec. 1948
* KORANEN åbenbaret til Profeten Muhammad i årene 610-632.

Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Koranen 4:1.
Nær ærefrygt for Herren, der skabte jer af en enkelt livscelle, af hvilken Han skabte mager og ved dem lod utallige mænd og kvinder sprede sig ud over jorden. Nær ærefrygt for Gud, i hvis navn I gøre jeres gensidige rettigheder gældende.

Koranen 17:70.
Vi har visselig hædret Adams børn.

Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Koranen 30:22.
Og blandt Hans tegn er skabelsen af himlene og jorden og mangfoldigheden i jeres sprog og farve. I dette er der visselig tegn for de indsigtsfulde.

Koranen 3:195.
Jeg vil aldrig tillade, at en eneste af jer – det være sig mand eller kvinde – bliver forbigået. I er alle ligeværdige.

Koranen 2:62.
De, der tror på Koranen samt jøder, kristne og sabiere – enhver, der tror på Gud og den Yderste Dag og handler retfærdigt, vil blive belønnet af Herren. De har intet at frygte eller sørge over.

Koranen 46:19.
For alle er der en rang i overensstemmelse med deres gerninger. Gud vil lønne dem for deres gerninger, og ingen vil lide uret.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Koranen 17:31.
Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom.

Koranen 109:6.
Gå I jeres vej – jeg går min!

Koranen 8:26.
Husk, da I var få og svage i landet, bange for at blive udplyndret og kidnappet. Gud gav jer et tilflugtssted, Han hjalp jer, styrkede jer og gav jer underhold, for at I måtte være taknemmelige.

Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Koranen 2:177.
Retfærdighed er – af kærlighed til Gud – at frikøbe krigsfanger og slaver.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Koranen 76:8.
De retfærdige viser – af kærlighed til Gud – omsorg for den trængende, den forældreløse og dem i deres varetægt.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Koranen 4:135.
Vær standhaftige og retsindige som vidner for Gud – selvom det skulle være til skade for jer selv, for jeres forældre eller jeres slægt, eller for rig eller fattig. For Gud er bedre til at varetage deres interesser. Følg ikke jeres egne begær på bekostning af retfærdigheden.

Koranen 5:45.
Hvis du dømmer imellem dem, da døm retfærdigt, for Gud elsker dem, der handler retfærdigt.

Koranen 38:26.
Så døm imellem mennesker i sandhed. Følg ikke dit hjertes begær, for de vil lede dig bort fra Guds vej. En smertelig straf venter dem, der lader sig vildlede og glemmer Regnskabets Dag.

Koranen 6:164.
Enhver handler for egen regning. Ingen kan bære en andens byrde.

Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Koranen 5:9.
Oh I troende! Vær standhaftige og retsindige vidner for Guds sag, og lad ikke andres had til jer forlede jer til at handle uretfærdigt. Vær retsindige, thi retsind er beslægtet med fromhed. Nær ærefrygt for Gud, for Han er vidende om alt, hvad I gør.

Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetlig anklage.

Koranen 6:164, 17:15.
Ingen kan bære en andens byrde.

Koranen 35:18.
Ingen, der bærer en byrde, kan bære en andens byrde. Hvis en overbebyrdet beder en anden om hjælp, vil denne ikke kunne aflaste ham den mindste smule – selvom de er nært beslægtede.

Artikel 11.
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret er strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

Koranen 24:4.
De, der fremsætter anklager mod ærbare kvinder uden at kunne fremføre fire vidner, skal straffes. Og før dem aldrig mere som vidne, for de er visselig overtrædere.

Koranen 24:12-13.
Hvorfor tænkte de troende mænd og kvinder ikke godt om deres egne, da de hørte rygterne. Og hvorfor sagde de ikke: “Denne anklage er en åbenlys løgn?” Og hvorfor blev der ikke fremført fire vidner for at bevise påstanden? De, der ikke kan fremføre fire vidner (som bevis for deres anklage), er visselig løgnere for Gud.

Koranen 5:98.
Gud tilgiver fortidens synder, men stiller jer til regnskab ved gentagelse.

Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Koranen 24:27-28.
Betræd ikke andres huse, før I har bedt om tilladelse dertil og har hilst på dem, der befinder sig deri. Det er bedst for jer og det mest sømmelige. Hvis der ikke befinder sig nogen i huset, så betræd det ikke, før I har fået tilladelse dertil. Hvis I bliver bedt om at holde jer væk, så hold jer væk. Det er det mest sømmelige, og Gud er vidende om alt, hvad I gør.

Koranen 49:11-12.
Lad ingen mænd eller kvinder bespotte andre; det kan vel være, at de sidste er bedre end de første. Bagvask ikke hinanden, og kald ikke hinanden ved øgenavne. … Undgå mistænksomhed, for mistænksomhed er i nogle tilfælde syndigt. I bør ej heller udspionere og bagtale hinanden.

Artikel 13.
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

Koranen 22:46.
Har de ikke rejst ud i verden med åbent sind og lutter øre? Det er visselig ikke deres øjne, der er blinde, men hjertet i deres bryst.

Koranen 67:15.
Det er Gud, der har gjort jorden tjenlig for jer. Drag derfor ud i verden og nyd godt af det underhold, som Han har givet jer. Til Ham skal alle vende tilbage.

Artikel 14.
1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Koranen 9:6.
Hvis en afgudsdyrker beder jer om beskyttelse, da giv ham det, at han må høre Guds ord. Før ham derefter til et sted, hvor han kan være i sikkerhed (uanset, om han bliver troende eller ej). Dette påbyder Gud dig, fordi menneskene er uvidende (og kunne finde på at gøre ham fortræd).

Artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Koranen 49:13.
Oh menneskehed! Vi skabte jer af et enkelt par af mand og kvinde og gjorde jer til fællesskaber og folk, for at I må kende hinanden.

Artikel 16.
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Koranen 5:6.
Det er lovligt for jer at ægte ærbare kvinder blandt de troende og ærbare kvinder fra de folk, hvem skriften blev givet før jer.

Koranen 2:221.
Ægt ikke afgudsdyrkende kvinder … og gift ikke jeres døtre bort til afgudsdyrkere, før de giver sig hen til Gud alene.

Koranen 4:35.
Dersom I frygter et brud mellem en mand og hans hustru, da udnævn en mægler fra hans slægt og en fra hendes. Dersom de ønsker at blive forenet, vil Gud bringe dem sammen igen.

Koranen 2:232.
Når nogen har frasagt sig sin hustru, og hun har fuldendt sin foreskrevne venteperiode, må I ikke forhindre dem i at gifte sig med deres tidligere ægtefælle på ny, hvis de forsoner sig på retfærdig vis.

Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Koranen 2:188.
Sæt ikke skødesløst jeres formue over styr og brug den ikke som bestikkelse for at fravriste andre deres formue på ulovlig vis, når I dog ved, det er syndigt.

Koranen 4:2.
Berøv ikke de forældreløse deres ejendom.

Artikel 18.
Enhver har ret til tanke- og samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Koranen 2:256.
Der kan ikke være tvang i trosanliggender.

Koranen 18:29.
Lad den, der vil, tro – og lad den, der vil, afvise at tro.

Koranen 10:99-100
Hvis det havde været Guds vilje, ville alle på jorden have troet (på Ham). Vil du da tvinge menneskeheden til at tro imod deres vilje? Ingen sjæl kan tro – undtagen Gud vil det.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Koranen 34:46.
Jeg påbyder jer én ting: At I to og to – eller alene – får øjnene op for Guds sag og overvejer den nøje.

Koranen 6:108.
Tal ikke nedsættende om dem, de tilbeder i stedet for Gud, for at de ikke af lutter uvidenhed bespotter Gud. Således har Vi gjort hver eneste gruppes handlinger tiltrækkende for dem selv.

Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Koranen 109:6.
Gå I jeres vej – jeg går min!

Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsområder.

Koranen 3:159.
Ved Guds nåde behandler du de troende med venlighed. Hvis du ville behandle dem strengt og skånselsløst, ville de vende sig bort fra dig. Bær over med dem og bed Gud tilgive dem, og rådfør dig med dem (shûrâ) i alle anliggender. Når du har taget en beslutning, da sæt din lid til Gud, for Han elsker de tillidsfulde.

Koranen 42:36-38.
Guds belønning er for dem, der … rådfører sig med hinanden (shûrâ) og giver ud af de ressourcer, Vi har givet dem.

Koranen 6:116.
Hvis du (blindt) følger flertallet på jorden, vil de lede dig bort fra Guds vej.

Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationale samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Koranen 2:177.
Retfærdighed er – af kærlighed til Gud – at give af sine (menneskelige og materielle) ressourcer til slægtninge, forældreløse, trængende, vejfarende og tiggere, og til at frikøbe krigsfanger og slaver.

Koranen 30:38-39.
Giv slægtninge, hvad de har krav på, og ligeledes de trængende og de vejfarende. Det er det bedste for dem, der søger Guds velbehag, og det er dem, der vil have fremgang. Gud belønner ikke dem, der forøger deres velstand på bekostning af andre; men de, der giver almisser for at behage Gud, vil få mangedoblet deres løn.

Artikel 23.
Enhver har ret til arbejde; til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

Koranen 4:32.
Mænd belønnes efter fortjeneste – og kvinder ligeså.

Koranen 16:97.
Vi vil visselig give enhver retfærdig og troende mand og kvinde et godt og rent liv, og Vi vil belønne dem for de bedste af deres gerninger.

Koranen 46:19.
Enhver vil blive ophøjet i rang i forhold til sine gerninger. Gud lønner hver enkelt efter fortjeneste, og ingen vil lide uret.

Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning til beskyttelse af sine interesser.

Koranen 27:86.
Ser de ikke, at det er Os, der har skabt natten til hvile og dagen for at give dem lys? I dette er der visselig tegn for de troende.

Koranen 40:61.
Det er Gud, der har skabt natten til hvile og dagen for at I kan se. Gud er visselig gavmild imod menneskene; men de fleste er utaknemmelige.

Artikel 25.
1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Koranen 76:8.
De retfærdige viser – af kærlighed til Gud – omsorg for den trængende, den forældreløse og dem i deres varetægt.

Koranen 31:14.
Vi har pålagt mennesket at tage sig kærligt af forældre. Møjsommeligt bar moderen barnet, og i to år gav hun det die. Vis taknemmelighed mod Mig og dine forældre, for Jeg er det endelige mål.

Koranen 4:34.
Mænd er ansvarlige for kvinders beskyttelse og underhold.

Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre skal have førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Koranen 20:114.
Sig: “Herre! Forøg min viden!”

Koranen 39:9.
Sig: “Er de vidende da lig de uvidende?”

Koranen 30:22.
Og blandt Guds tegn er skabelsen af himlene og jorden og mangfoldigheden i jeres sprog og farve. I dette er der visselig tegn for de indsigtsfulde.

Koranen 49:9.
Hvis to parter blandt de troende strides, da stift fred imellem dem.

Koranen 41:34.
Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre. Så vil din fjende blive din mest fortrolige ven.

Artikel 27.
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.

Koranen 22.46.
Har de ikke rejst ud i verden med åbent sind og lutter øre? Det er visselig ikke deres øjne, der er blinde, men hjertet i deres bryst.

Koranen 58:11.
Gud vil ophøje de af jer, der tror og har viden, og Han har kendskab til alle jeres handlinger.

Koranen 84:19.
I vil visselig bevæge jer fra ét (åndeligt) stade til et andet.

Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres.

Koranen 2:257.
Gud er de troendes beskytter. Han leder dem fra mørket frem til lyset. De, der afviser at tro, har taget afguderne til herrer. De bringer dem fra lyset ind i mørket.

Artikel 29.
1. Enhver har pligter over for samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Koranen 3:104.
Måtte I blive til et fællesskab, der påbyder det gode og afværger det onde. Det er sådanne, det vil gå godt.

Koranen 9:71.
De troende mænd og kvinder er hinandens fæller og beskyttere. De påbyder det gode og forbyder det onde. De forretter bøn og giver almisse, og de adlyder Gud og Hans sendebud.

Koranen 9:123.
Bekæmp med fasthed den uretfærdighed, der florerer i jeres omgivelser, og vid, at Gud er med de gudfrygtige.

Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe elle enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

Koranen 28:21.
Herre! Frels mig fra de uretfærdige (der ikke følger Guds lov).

Koranen 42:39-43.
Gud belønner de undertrykte, der hjælper sig selv og forsvarer sig. Imødegå en krænkelse med en lignende krænkelse; men den, der tilgiver og slutter forlig, vil blive belønnet af Gud, for Gud elsker ikke de uretfærdige. Der påhviler ikke den forfulgte, der hjælper sig selv og forsvarer sig imod overgreb, nogen skyld. Kun de er skyldige, der undertrykker og forfølger andre og lader hånt om lov og ret. En smertelig straf venter dem. De, der udviser tålmodighed og tilgiver (den uret, der begås imod dem), handler visselig forstandigt.

Et skema som ovenstående kan aldrig være fyldestgørende, idet Koranen udgør en helhed: det ene vers supplerer og uddyber det andet og belyser de enkelte emner fra nye vinkler. Jeg kunne have valgt andre og/eller flere korancitater – eller suppleret med tekster fra islamisk tradition og Profetens sædvane. Resultatet ville dog ikke blive meget anderledes: Hvis Koranen læses og fortolkes med vid og sans og bliver omsat til virkelighed med ydmyghed og respekt for sit ophav, udgør den en universel vejledning – aktuel til alle tider og under alle omstændigheder.

At “have Gud med sig” i dagligdagen er vigtigt for det enkelte individ såvel som for samfundet i sin helhed, og jeg tror, at selv de mest ambitiøse planer om at sikre menneskerettighederne i verden vil slå fejl, dersom menneskene ikke har den nødvendige ydmyghed til at bøje sig for Gud.
Det er ikke nok at stræbe (djahada) efter at opfylde grundloven eller FN’s menneskerettighedserklæring. Man skal stræbe endnu højere: for skabelsens ve og vel – af lutter kærlighed til Gud, og for at tjene Ham.
Mennesket skal hverken stå for Kofi Annan eller Statsministeren på Dommedag, men for Gud, den Nådige, den Barmhjertige, alverdens skaber og opretholder – Ham, der råder over alt.

Og når det er sagt, vil jeg for god ordens skyld tilføje, at man naturligvis er underlagt statslige love og regler dér, hvor man befinder sig. Hvis ens engagement for fred, menneskeret, dyreværn og naturbevarelse – eller imod undertrykkelse, atomvåben, krig og terror implicerer lovstridige aktioner eller handlinger, må man naturligvis være indstillet på at tage sin straf som enhver anden borger, der på en eller anden måde bryder gældende lov.

© Aminah Tønnsen, november 2001

Teksten til FN-erklæringen er oversat af Udenrigsministeriet og her citeret efter Bøggild (red.):
Jøde & Muslim. Dialog & Menneskeret. (1998, side 9-13)

Se også: Grundloven og Koranen.