Efter flere års planlægning ser det ud til at blive virkelighed. Midt i det historiske Berlin skal et fælleshus for kristne, muslimer og jøder opføres på Petriplatz. Men ikke kun for de tre religioner – alle uanset religiøst ståsted er velkomne. Det skriver Berliner Morgenpost.
Huset “House of One” skal indeholde gudstjenesterum for en evangelisk-luthersk menighed, en reformjødisk menighed og en muslimsk menighed med tilknytning til Fethüllah Gülen-bevægelsen.
De økonomiske midler til opførelsen af det multireligiøse hus skal rejses ved hjælp af indsamlinger, blandt andet via hjemmesiden house-of-one.org. Blandt andet kan man støtte huset ved at sponsorere en mursten for 10 euro. Huset forventes at koste 40 millioner euro.
Idéen til huset opstod i 2009 efter arkæologiske udgravninger i Berlins centrum. Her blev Petrikirkens grundmure fritlagt.
“Vi ville genoplive stedet, men ikke bygge endnu en kirke,” siger den evangelisk-lutherske præst Gregor Hohberg, for Berlin har ændret sig for meget, siger han ifølge Berliner Morgenpost.
Rabbineren Tovia Ben-Chorin, som også er involveret i projektet, kalder Berlin “sårenes og miraklernes by”.
“I denne by blev udryddelsen af jøderne planlagt,” siger rabbineren. Nu får byen det første hus for de tre monoteistiske religionere, som “skal stråle helt fra Berlin til Jerusalem”.
- The House of One received Idizem Dialog Price 2016
November 2016 - House of One – én helligdom for jødedom, kristendom og islam
Himmelske dage, København, maj 2016 - A reverend, a rabbi and an imam join faiths for The House of One
The Washington Post 27. September 2014 - Welcome to Berlin’s House of One – a church, synagogue and mosque
The Independent 8. Juni 2014 - House of One – drei Religionen am Petriplatz
Berliner Morgenpost 3. Juni 2014