Koranen indeholder ikke noget forbud imod at afbilde profeter, og i hadith-litteraturen bliver Profetens udseende beskrevet indgående. I den mest anerkendte sunni-muslimske hadith-samling, Al-Bukhari, hedder det blandt andet om Guds sendebud:
”Han var middelhøj, hverken høj eller lav. Han var lys i huden, hverken fuldstændig hvid eller mørkebrun. Hans hår var hverken fuldstændig krøllet eller glat … Han var hvid, og hans hår var sort med enkelte hvide hår … Han farvede ikke sit hår, og da han døde (som 63-årig) havde han kun ganske få hvide hår i tindingen og i skægget … Han havde brede skuldre, og hans hår nåede til øreflipperne … Hans hår hang løst ned … Når Profeten var glad, strålede hans ansigt, som om det var et stykke af månen … Jeg har aldrig berørt et stykke silke, der var blødere end Profetens håndflade … Engang så jeg ham i en rød kappe; jeg har aldrig set en flottere mand.”
Derfor forekommer det paradoksalt, at netop sunni-muslimske lærde mener, at det er forbudt at afbilde Profeten Muhammed – selvom Koranen ikke rummer et sådant forbud.
I Koranen hedder det:
”Frembring intet, der har lighed med Gud, thi Gud ved alt; men I ved intet” (16:74).
Koranen beretter om, hvorledes den unge Abraham fuld af afsky for sin fødebys tempelguder endte med at ødelægge dem. Koranen beretter ligeledes om, hvorledes Moses knuste Lovens Tavler i skuffelse og vrede, da det gik op for ham, at israelitterne havde fremstillet og tilbedt en guldkalv, mens han selv havde været på Sinai Bjerg. Og da muslimerne i år 630 foretog deres første pilgrimsrejse fra Medina til Mekka, beordrede Profeten Muhammed som noget af det første Ka’baens statuer og gudebilleder destrueret.
Men – for der er et men. I Koranen hedder det også: ”Driv ikke spot med Guds tegn” (2:231). Profeterne betragtes – ligesom Koranen – som ”Guds tegn”. Bespottelse af Gud og profeter (blasfemi) er en synd, men ikke en forbrydelse. I Koranen findes der ikke den ringeste antydning af straf for bespottelse af Gud eller profeter i det dennesidige. Straffen henhører ganske utvetydigt til det hinsidige:
”De, der sårer Profeten, vil få en smertelig straf … Hvis du udspørger dem, vil de bedyre: “Det var kun for sjov!” … Gud har lovet hyklerne og de vantro – mænd såvel som kvinder – helvedes ild. Deri skal de dvæle – det er alt, hvad de kan få. Guds forbandelse er over dem, og en evig straf venter dem” (9:61, 65, 68, jfr. 6:10 og 21:40-41).
© Aminah Tønnsen, 2016
Uddrag af: ”Om tegningekrise, billedforbud og ”islamisk” humor” bragt i RELIGIONSLÆREREN 1/2016.