Asma bint Abu Bakr – Islam – tro og livsforståelse

Asma bint Abu Bakr – frygtløs og loyal

Asma var halvsøster til Profetens hustru Aicha, og nogle år ældre end hende. Asma deltog i de hemmelige forberedelser, der gik forud for muslimernes udvandring i 622 til Yathrib, det senere Medina.

Da profeten Muhammed og hans fortrolige, Abu Bakr, far til Asma og Aicha, i nattens mulm og mørke forlod Mekka for at slutte sig til de muslimer, der allerede var udvandret, gemte de sig i en grotte i nogle dage, indtil de var sikre på, at mekkanerne have opgivet at lede efter dem. Skønt Asma var gravid i 7. måned, påtog hun sig den farlige opgave at bringe forsyninger ud til de to flygtninge i grotten.

Da Asma en nat kom hjem til byen efter at have hjulpet Profeten og sin far med at læsse deres kameler, så de kunne rejse videre til Yathrib, blev hun mødt af en gruppe mekkanere, der ledte efter de to mænd. Hun nægtede ethvert kendskab til, hvor de var, og de slog hende så hårdt, at hendes ørenring faldt af, fortalte hun senere.

Asma rejste til Yathrib sammen med sin mand. Undervejs i Quba-dalen fødte hun en søn, Abdullah, det første barn, der blev født blandt de muslimer, der udvandrede fra Mekka til Yathrib.

Asmas mor, der var skilt fra faren, Abu Bakr, blev i Mekka og havde ikke ønsket at blive muslim. Det fortælles, at hun en dag kom til Medina for at besøge sin datter. Asma forhørte sig hos Profeten, om det var i orden at tage imod hende i sit hjem. Profeten sagde god for, at Asma måtte modtage sin mor i sit hjem og tage imod de gaver, moren havde med til hende. Da var det, at Profeten modtog denne åbenbaring:

Gud forbyder jer ikke at være venlige og retfærdige imod dem, der ikke bekæmper jeres tro, og som ikke fordriver jer fra jeres hjem. Gud elsker de retfærdige (60:8).

Asma blev menes at have levet omkring 595-695.