Sura al-fatiha

Koranens første kapitel

I Guds navn, den Nådige, den Barmhjertige!
Priset være Gud, verdenernes Herre,
den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste,
Herren over Dommedag.
Dig alene tjener vi, og Dig alene anråber vi om hjælp.
Vis os den rette vej;
vejen for dem, Du har skænket Din nåde –
ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede
eller som er faret vild.
Amen

Koranen er et budskab til menneskeheden, og Koranens første kapitel, al-fatiha, sammenlignes ofte med det kristne fadervor.

• Al-fatiha, ”Åbningen” eller ”Bogens indledning” (fatiha al-kitab) handler om erkendelse af den rette vej, lovprisningens og bønnens vej, og er en bøn om vejledning og fred for alverden. Al-fatiha omtales som et sammendrag af hele Koranen. Derfor kaldes den også ”Bogens moder” eller ”Bogens essens” (umm al-kitab).
• Al-fatiha kaldes også ”Bønnen” (as-salah), idet den indgår i den rituelle bøn. De fem daglige bønner består af et vist antal enheder, der hver især indledes med al-fatiha. Beder man de foreskrevne bønner, vil man i løbet af et døgn recitere al-fatiha 17 gange.
• Al-fatiha kaldes også ”Lovprisningen” (al-hamd) samt ”Kuren”, ”Helbredelsen” eller ”Midlet” (ash-shifa eller ar-rukyah), fordi den helbreder for negative tanker og giver fred i sjælen.

Det vakte furore, at en tyrkisk imam ved en mindegudstjeneste for terrorofre i Københavns Domkirke i april 2016 reciterede en kort tekst fra Koranen. Det samme var sket i den nytårsgudstjeneste, som DR et par måneder forinden havde sendt fra Haderslev Domkirke.
Debatten har fortrinsvis omhandlet selve det, at der i en kirke oplæses fra Koranen, men også imamernes tekstvalg har stået for skud. De havde nemlig valgt at recitere netop omtalte sura al-fatiha.
Kritikerne mente blandt andet, at kapitlet er ”truende” og udgør ”et opråb til oprør mod kristne og jøder”, hvilket dog set med muslimske øjne må betragtes som lidt af en tilsnigelse.

INGEN af de koranoversættelser, der er de mest udbredte i Vesten, herunder Yusuf Ali, Pickthall, Asad, Hamidullah, Kasimirski, Paret og von Denffer, nævner hverken jøder eller kristne i forbindelse med al-fatiha. Hverken i deres oversættelser eller tilhørende noter er der den ringeste antydning af polemik over for jøder og kristne.

Selve teksten præciserer IKKE, hvem ”dem, der har påkaldt sig Guds vrede og som er faret vild” er. Det er op til den enkelte at fortolke verset i henhold til de til enhver tid herskende omstændigheder.
I disse urolige tider er det nærliggende at forstå det som dem, der skjuler Koranens altfavnende budskab og udviser en uhyggelig foragt for det liv, Gud har skabt, ved at terrorisere, henrette, voldtage og undertrykke uskyldige mennesker, blot fordi de tænker og tror anderledes end de selv.

For mig personlig er der intet kontroversielt i al-fatiha, og jeg vil fortsat recitere den og lade den indgå i mine bønner, der i øvrigt slutter med at ønske Guds fred og barmhjertighed over verden – uden den ringeste bagtanke om afstandtagen fra eller had til hverken jøder eller kristne eller andre anderledes troende. En sådan tanke strider helt afgørende imod Koranens kerne og ånd – medmindre man læser Koranen, som Fanden læser Bibelen.
Jeg har selv brugt al-fatiha ved flere lejligheder, når jeg i mit europæiske (fortrinsvis katolske) netværk er blevet bedt om at læse op fra Koranen som supplement til oplæsning fra Bibelen i forbindelse med den daglige morgensamling. Og jeg kan ikke forestille mig, at den imam, der forleden reciterede al-fatiha i Københavns Domkirke, har haft nogen som helst bagtanker med det.

Så hvorfor denne ståhej?

En koranoversættelse begået af Dr. Muhammad Taqi-ud-Din Al-Hilali og Dr. Muhammad Muhsin Khan, begge tilknyttet Det Islamiske Universitet i Medina, er i de seneste år blevet vældig populær, idet den distribueres gratis til muslimer rundt omkring i verden.
Oversættelsen er yderst problematisk, idet der flere steder i selve oversættelsen er indført parenteser med polemiske og tendentiøse forklaringer. Eksempelvis gengives de to sidste vers i sura al-fatiha i Hilali og Khans oversættelse som: ”Vis os den rette vej: vejen for dem, Du har skænket Din nåde – ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede (såsom jøderne) eller som er faret vild (såsom de kristne)” (1:6-7).
Denne oversættelse er trykt ved siden af den originale arabiske tekst, der hverken omtaler jøder eller kristne; men læseren får på intet tidspunkt at vide, at disse ord ikke forekommer i den arabiske tekst.
Jeg finder dette overordentlig problematisk, idet der fra dette trin ikke er langt til at ”glemme” parenteserne i næste udgave, så man pludselig står med en koranoversættelse, der fra allerførste kapitel opfordrer til fjendskab imod jøder og kristne.

Derfor er der al mulig grund til at advare imod Hilali og Khans engelske koranoversættelse, der uddeles gratis til pilgrimme i Mekka og Medina (i bekvemt lommeformat) og distribueres til alle afkroge af verden. Oversættelsen indeholder hele vejen igennem den mest rigide og ekskluderende fortolkning af teksten.

© Aminah Tønnsen, 2016

Ovenstående er en forkortet udgave af en kronik sendt til Kristeligt Dagblad i april 2016. Redaktionen valgte dog ikke at offentliggøre den – selvom det netop var i Kristeligt Dagblad, at debatten om ”Koranen i kirken” havde været særlig intens.

Når Koranen rykker ind i kirken
Kristeligt Dagblad 12. april 2016

Kritik af kontroversielle koranvers i kirken
Kristeligt Dagblad 11. april 2016

Biskop: Var jeg blevet bedt om at bringe en hilsen i en moské, ville jeg også have nævnt Jesus
Kristeligt Dagblad 8. januar 2016

Da Donald Trump i januar 2017, blev taget i ed som USAs 45. præsident, blev der afholdt en national, tværreligiøs gudstjeneste, hvor to imamer reciterede hhv. Koranens første kapitel, sura al-fatiha, samt 49:13 og 30:20.
Oumma.com 23. januar 2017: Quels sont les versets coraniques récités devant le président Trump?

Jeg har skrevet mere udførligt om manipulation med koranteksten i ”Islam – Koran, Hadith, Sharia” (Tønnsen 2015, 62-78 & 82-87).