Kan man tale om en islamisk befrielsesteologi?
Begrebet befrielsesteologi opstod i 1960’erne i forbindelse med latinamerikansk teologi. ’Befrielse’ bestod i en bevidstgørelse af de fattige lande, der opfordres til at genlæse de bibelske tekster og bruge dem som redskab til at ændre samfundsstrukturen fra grunden og derved befri sig fra de rige landes dominans og udbytning. Det er kendetegnende for befrielsesteologien, at praksis og refleksion hører sammen. Bibelen må læses i lyset af erfaringen.
”Gud vil visselig aldrig ændre menneskenes lod, før de forandrer sig selv,”
hedder det i Koranen 13:11, og nutidige muslimske tænkere gør hyppigt opmærksom på, at også Koranen kan bruges til at befri menneskene fra forskellige former for undertrykkelse og diskrimination:
Koranen opfordrer menneskene til at forsøge at forstå Koranen, til at rejse ud i verden med åbent sind og lutter øren, og til at bruge deres sunde fornuft til at tolke sprogets mange ordbilleder og Koranens lignelser ind i den aktuelle kontekst. Ved at nylæse Koranen ind i samtiden kan muslimer frigøre sig fra traditionelle lærdes tankegods, der er blevet til under ganske andre sociale, politiske og kulturelle omstændigheder. Nytænkning er både nødvendig og tilladt, så længe de nye idéer ikke strider imod det helt principielle i islams fundament.
Koranen opfordrer menneskene til at udfordre og sætte sig op imod egne ledere eller fremmede magter, der på ulovlig vis tilraner sig velstand og rettigheder, og som bruger disse til at dominere, undertrykke og udbytte de svage. Som eksempler på islamiske befrielsesteologer kan nævnes: Farid Esack (Sydafrika/USA), Ali Shariati, (Iran), Abdulkarim Sourouch (Iran/USA), Nurcholish Majid og Abdurrahman Wahid (Indonesien), Ismail Raja al Faruqi (Palæstina), Hassan Hanafi (Egypten), Asghar Ali Engineer (Indien), Mahmud Muhammad Taha (Sudan) og Abdullah an-Naim (Sudan/USA).
Som afsnittet om kvindeundertrykkelse viser, er det muligt for kvinder – bogstavelig talt med Koranen i hånd – at frigøre sig fra mandlig dominans og undertrykkelse.
Som eksempler på nyfortolkere af kvinders rettigheder kan nævnes: Amina Wadud (USA), Shamim Anwar (Pakistan), Asma Barlas (Pakistan/USA), Anne Sofie Roald (Sverige), Muhammad Abduh (Egypten), Asghar Ali Engineer (Indien), Lily Zakiyah Munir (Indonesien) og Aminah Tønnsen (Danmark).
Med Koranens opfordring til mådehold og balance ville menneskene kunne undgå den åndløshed, der har præget Vesten i næsten et halvt århundrede i takt med, at velfærden og materialismen har holdt sit indtog. Koranen viser os, hvordan Gud har skabt menneskene i indbyrdes afhængighed og forpligtelse og opfordrer menneskene til at skabe enhed med respekt for mangfoldighed. Det handler om at leve med Gud blandt mennesker, og verden har brug for den spirituelle renæssance, som Koranen er fortaler for.
Sidst, men ikke mindst: Man taler mere og mere om befrielse fra misbrug af religion og om at vinde religionen tilbage fra terrorister og ekstremister, der har taget de moderate muslimer som gidsler i deres kamp om magt og ensretning.
© Aminah Tønnsen, 2006
Fra: “Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede” (Tønnsen 2006, spørgsmål 7)
Litteratur:
Bensaada, Mohamed Tahar :
Les théologies islamiques de la libération (1)
Mohammed Abdou (1848-1905)
Motadha Motahhari (1920-1979) shi’a-islam.
Le fondamentalisme est-il soluble dans la théologie de la libération? (1)
Le fondamentalisme est-il soluble dans la théologie de la libération? (2)
Asghar Ali Engineer’s Views on Liberation Theology and Women’s Issues in Islam
Asghar Ali Engineer’s Concept on Women Liberation
Munir, Lily:
On Indonesian Islamic Liberation Theology
Soroush, Abdolkarim:
Islamic Liberation Theology. 1998.
The Universal Theology of Liberation:
Views from Muslim History