Det fortælles, at følgende passage blev åbenbaret, da der blandt Profetens nærmeste viste sig en tendens til, at mændene forlod hus og hjem for at leve i forsagelse, askese og cølibat:
Oh I troende! Forbyd ikke det gode, Gud har tilladt; men vær ikke umådeholdende, for Gud elsker ikke de umådeholdende. Tag for jer af det, Vi har forsynet jer med, som er lovligt og godt, og nær ærefrygt for Gud, som I tror på. (5:90-91)
Seksualdriften er en del af menneskets natur og en del af denne verdens lyksaligheder. Vi skal dog ikke lade os styre af seksualdriften – det er os, der skal styre den og lade den komme til udfoldelse inden for acceptable rammer: ægteskabet. Koranen påbyder derfor ægteskab for at forhindre skørlevned – og den, der ikke er i stand til at forsørge en hustru og børn, bør leve afholdende, indtil han bliver i stand dertil:
Indgå ægteskab med de enlige eller med de retskafne blandt jeres slaver og slavinder. … De, der ikke har mulighed for at gifte sig, bør leve afholdende, indtil Gud nådigt beriger dem. (24:32-33)
Jeres hustruer er en vederkvægelse for jer – og I er en vederkvægelse for dem. (2:187)
Og blandt Hans tegn er, at Han skabte jer mager af samme oprindelse (som I selv), at I må finde tryghed og sjælefred hos dem. Og Han sår kærlighed og barmhjertighed mellem jer. I dette er der visselig tegn for de eftertænksomme. (30:21)
Ønsket om at tjene Gud skal ej heller tage overhånd – det gælder om at følge den gyldne middelvej i alle livets forhold:
Vi sendte dem Jesus, Marias søn, og gav ham Evangeliet. Og Vi fyldte dem, der fulgte ham, med medfølelse og barmhjertighed i hjertet. Men Vi foreskrev dem ikke det munkevæsen, som de opfandt for sig selv. Vi påbød dem blot at søge Guds velbehag; men de efterlevede ikke påbuddet, som de burde have gjort. Alligevel belønnede Vi de troende iblandt dem; men mange af dem er oprørske overtrædere. (57:27)
© Aminah Tønnsen, april 2000