Det er en udbredt misforståelse, at islam/Koranen ikke kun billiger, men endog opfordrer til uhæmmet drab på ikke-muslimer. Som bevis for påstanden henviser man til ”Dræb dem, hvor I end finder dem”, der er en mindre del af det såkaldte sværdvers (9:5). Påstanden er et glimrende eksempel på, at man kan få næsten hvad som helst ud af teksten, hvis man tager et enkelt vers eller en enkelt sætning ud af både den umiddelbare og den overordnede sammenhæng.
Ifølge passagen 9:1 – 9:6 er der tale om, at muslimer har ret til – med fire måneders varsel – at opsige en pagt, de har indgået med hedninge, hvis disse viser tegn på at ville bryde pagten. Der er tale om en form for betænkningstid, der gives i håb om, at pagtfællerne vil komme på bedre tanker. Muslimerne må – når de fire måneder er omme – forsvare sig imod evt. fjendtligheder fra de tidligere pagtfællers side.
Muslimerne har da flere valgmuligheder: dræb dem, tag dem til fange, omring dem, læg jer i baghold og pas dem op, giv afhopperne asyl, frigiv dem – og tilgiv, alt efter situationen. Det er endvidere vigtigt at huske, at det er fortjenstfuldt og tegn på klogskab, at man – når der er flere alternativer – følger det bedste (39:18). Og det bedste må alt andet lige være at tilgive og spare liv:
”Derfor forordnede Vi for Israels Børn, at hvis nogen dræber et menneske – medmindre det er som gengæld for overlagt mord eller kaos og ødelæggelse i landet – vil det være, som om han dræber hele menneskeheden. Og hvis nogen redder (eller sparer) et liv (ved at afstå fra sin ret til gengæld), vil det være, som om han redder (eller sparer) hele menneskeheden.” (5:32)
Bemærk i øvrigt, at der er tale om hedninge eller afgudsdyrkere (mushrikun) og ikke bogens eller skriftens folk (ahl al-kitab), dvs. jøder eller kristne, idet Koranen implicit går ud fra, at jøder, kristne og muslimer ikke bekriger hinanden indbyrdes.
Under normale omstændigheder skal pagter indgået med andre befolkningsgrupper naturligvis overholdes, og muslimerne bør ikke opsige indgåede pagter, med mindre pagtfællerne bryder pagten eller forråder muslimerne f.eks. ved at hjælpe andre til at bekæmpe dem.
Der er altså tale om ret til at forsvare sig imod overgreb i en situation, der på ingen måde kan overføres på dagens Danmark, hvor muslimer og ikke-muslimer lever fredeligt side om side.
En lignende argumentation gentages i 9:7-16. Også i passagerne 2:190-193 og 22:39-41 er der tale om en opfordring til at forsvare sig imod overgreb.
© Aminah Tønnsen, 2006
Fra: ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21½. Århundrede” (Tønnsen 2006, spørgsmål nr. 20).
Se også: