Skal Koranen forstås bogstaveligt? – Islam

Et budskab, der præsenterer sig som universelt, må nødvendigvis være rummeligt og fleksibelt. Rent sprogligt giver koranteksten da også ofte flere fortolkningsmuligheder. Det siger sig selv, at man må være fortrolig med budskabet som helhed og med den grundlæggende kerne for at kunne forstå tekstens ordbilleder og metaforer:

”Det er Ham, der har nedsendt Bogen til dig. I den er der tydelige tegn – det er Bogens kerne. Andre tegn er billedlige. De vildfarne fortolker de billedlige tegn og sår usikkerhed og splid med deres fortolkning. Gud alene kender den virkelige betydning; men kun de indsigtsfulde er i stand til at forstå det guddommelige budskab tilnærmelsesvis rigtigt.” (3:7)

Det arabiske sprog er – ligesom andre sprog – fuldt af metaforer. Eksempelvis kan man ’kæmpe for Guds sag’ (fight in the cause of Allah) med mange forskellige og ganske fredelige midler: Ved at fremme det gode og forhindre det onde. Ved at oplyse om islam igennem bøger, artikler og foredrag. Ved at engagere sig socialt og politisk. Ved at engagere sig for menneskeret, dyreværn eller naturbevarelse, eller ved at engagere sig i fredsorganisationer – mulighederne er uendelige.
Til sammenligning har vi herhjemme ej heller de dødbringende våben fremme, når vi ’kæmper for ligeløn’, ’bekæmper arbejdsløsheden’, ’kører kanonerne i stilling’ og ’skyder spurve med kanoner’, eller når der er ’krig om kunderne’. For nogle år siden berettede medierne om en ”massakre i Socialdemokratiets top” og om et ”blodbad på Det Kongelige Teater” – uden at der flød den mindste dråbe blod, og uden at der bredte sig panik i befolkningen.

I Koranen er der mange andre sprogbilleder: Opfordringen til at undgå ekstremisme er formuleret som en opfordring til hverken at ”holde sin hånd lænket til sin hals eller strække armen ud i sin fulde længde” (17:29). Gudsfornægtelse beskrives som lige så håbløst som at ”forsøge at drikke med udstrakte arme” (13:14). Vendinger, man er nødt til at fortolke, for at de overhovedet giver mening.
Ligeledes, når Koranen taler om, at ”Gud hører alt og ser alt”, eller at ”Gud blæser af Sin ånd i fosteret”, betyder det naturligvis ikke, at Gud har menneskelig form og menneskelige sanser.

Koranens mange metaforer og lignelser kan forstås forskelligt i forskellige sammenhænge, og det er op til menneskene at vælge det bedste, når der er flere alternativer (39:18). Sprog er ej heller statiske. Et ord kan ændre betydning over en årrække, og forskellige mennesker lægger ikke det samme i det samme begreb.

”Vi fremsætter lignelser og metaforer for menneskene; men kun de indsigtsfulde og vidende vil kunne forstå dem,” (29:43) hedder det i Koranen. De, der ikke bruger deres viden og sunde fornuft til at forstå Koranen, beskrives som ”døve og stumme” (8:22). De fornedrer sig selv ved udelukkende at handle instinktivt lige som ”aber, hunde og svin”.

Metaforerne og lignelserne gør Koranens budskab rummeligt, åbent og dynamisk, for den enkelte læser er simpelthen nødt til at tolke teksten for overhovedet at forstå, hvad hun/han læser. Det giver ingen mening at hævde, at det kun er mænd med en speciel uddannelse, der kan tillade sig at tolke teksten. Koranen opfordrer helt konkret til, at menneskene ”to og to – eller alene – reflekterer nøje over budskabet” (34:46).
Gud er den eneste, der forstår Sit eget budskab indtil mindste detalje. Hvor samvittighedsfuldt og ydmygt menneskene end nærmer sig teksten, vil deres forståelse af den altid være præget af deres intellekt og baggrund, ligesom af de aktuelle sociale, politiske og kulturelle omstændigheder.
Verden er i forandring, og Gud opfordrer menneskene til konstant at udvikle deres personlighed og udnytte de ressourcer, Han har givet dem. Derfor er det absurd at hævde, at visse tænkere én gang for alle har afdækket sandheden. Den menneskelige forståelse af sandheden vil altid være relativ.

Fra: ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede” (Tønnsen 2006, spørgsmål 14)