Menneskets opgave og ansvar som forvalter af skabelsen omfatter også dyrenes velfærd, som både Koranen såvel som islamisk tradition lægger stor vægt på. Alt liv er helligt og må ikke ihjelslås:

Tag ikke liv, som Gud har helliggjort – uden I er berettiget dertil (ved Guds Lov – Koranen). (17:33)

Dyrene vil – ligesom menneskene – til slut vende tilbage til Skaberen:

Der er intet levende væsen på jorden, eller nogen fugl, der flyver med sine vinger, som ikke udgør samfund som I (og som styres af guddommelig vejledning). Vi har intet glemt i Bogen, og de skal alle til slut vende tilbage til deres Herre. (6:38)

Til forskel fra menneskene, har dyrene dog ikke fået en fri vilje; de handler instinktivt og følger Guds Lov – naturens lov:

Ser de ikke Guds skabelse – selv de mindste ting – hvorledes deres skygger drejer sig fra højre mod venstre og ydmygt bøjer sig for Gud (i tilbedelse)? Alt, hvad der er i himlene og på jorden, alle levende væsener og englene, bøjer sig for Gud (og Hans Lov). Ingen er hovmodige for Herren. De nærer alle ærefrygt for Ham, der er højt hævet over dem, og de gør alt, hvad de befales at gøre. (16:48-50)

Ser I ikke, at alle levende væsener i himlene og på jorden – også fuglene med deres udbredte vinger – lovpriser Gud? Hver eneste lovpriser på sin egen måde (el. kender sin opgave og dens løsen), og Gud er vidende om alt, hvad de gør. (24:41)

Gud har skabt dyrene til glæde og gavn for mennesket. Kvæget giver varme og føde og bærer tunge byrder:

Han skabte kvæget for jer: Det skaffer jer varme og mange andre fordele, og I spiser af dets kød. I glædes ved det, når I driver det hjem og ud (på græsning); og det bærer tunge byrder for jer til områder, I (ellers) kun ville kunne nå under store anstrengelser. Herren er visselig medlidende og allerbarmhjertigst. (16:5-7)

Heste, muldyr og æsler må bruges som ridedyr og er en pryd for øjet:

(Han har skabt) heste, muldyr og æsler som ridedyr og som en pryd for øjet; og Han har skabt ting, hvorom I ingen viden har. (16:8)

Bien giver honning af varierende farve, og menneskene opfordres til at bygge stader til bierne:

Herren har lært bien at bygge sit bo i bakkerne og i træerne og i de stader, som menneskene bygger (til dem), at suge (næring) til sig, og at drage langt omkring på den vej, Herren har beredt for dem. Deres kroppe udskiller en drik af varierende farve med helbredende virkning for menneskene. I dette er der visselig tegn for de eftertænksomme. (16:69)

Koen giver mælk:

Og kvæget gavner dem på anden måde og giver dem mælk til at drikke. Vil de dog ikke være taknemmelige? (36:73)

Dyrenes skind og uld kan bruges til bolig, klædedragt o.a.

Gud har gjort jeres huse til et hvilested og lavet telte af dyrehuder, som er lette at håndtere, når I gør holdt på jeres rejser; og af (dyrenes) uld og pels kan I lave brugsgenstande, som kan være til nytte for jer en tid lang. (16:80)

De troende påbydes at vise omsorg for ‘dem i deres varetægt’:

Den retsindige bespiser (dvs. viser omsorg for) den trængende, den forældreløse og dem i hans varetægt (dvs. familie, slaver og dyr) og siger: “Vi bespiser jer alene for Guds skyld og ønsker hverken belønning eller tak fra jer. Vi nærer ærefrygt for Herren over en mørk og smertelig dag (Dommedag).” (76:8-10)

Beretningen om Noah og syndfloden er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare de forskellige dyrearter (11:25-49). Koranen beretter også om Profeten Salih og Thamûd-folket:
Der var tørke i landet, og de rige storbønder søgte at forhindre de fattige i at vande deres hjord. Profeten Salih advarede dem om, at Gud ville sætte dem på prøve for at se, om de ville sørge for, at dyrene – især en bestemt hun-kamel – også fik sin del af de sparsomme vandreserver:

(Salih sagde): “Oh mit folk! Denne hun-kamel er et tegn til jer fra Gud. Lad den græsse på Guds jord og påfør den intet ondt. Ellers vil I blive straffet ufortrødent.” (11:64)

Folket lyttede imidlertid ikke til advarselen og slog hun-kamelen ihjel for at spise dens kød og for at have mere vand til sig selv. Og Gud straffede det opsætsige og egensindige folk ved at udrydde dem ved et mægtigt jordskælv. Og for at vise alvoren bag advarselen, findes denne beretning hele seks steder i Koranen (7:73-79, 11:61-68,  26:141-159, 27:45-53, 54:23-32 & 91:11-15)

Koranen forbyder eksplicit at vansire dyr – det er Satans værk:

Det var ikke Gud, der påbød bahîra (at indvi en hun-kamel, der havde født ti gange, til afguder ved at sætte den fri, opsnitte dens ører og forbyde dens mælk og kød for kvinder), sâ’iba (at indvi en hun-kamel til afguder ved at fritage den for arbejde f.eks. ved helbredelse for alvorlig sygdom el. ved sikker hjemkomst efter lang rejse), wasîla (at slagte et dyr, hvis dets syvende fødsel var en tvillingefødsel), og hâm og hâm og hâm og hâm (at sætte en hun-kamel fri, når hun havde født ti gange). Det er de vantro, der opfinder sådanne løgne om Gud; men de fleste af dem er uvidende. (5:106)

Gud forbandede Satan; men han sagde: “Jeg vil  vildlede en del af Dine tjenere, og jeg vil indgyde dem falske begær. Jeg vil beordre dem til at opsnitte kvægets ører og ødelægge den natur, Du har skabt.” Den, der tager Satan til ven, vil visselig lide et smerteligt tab. (4:118-119)

Også i islamisk tradition (hadîth) vrimler det med udsagn om det fortjenstfulde i at vise omsorg for dyr:

  • Skind fra vilde dyr må ikke benyttes som tæpper eller ridesadel.
  • Forbandelse hviler om dem, der brændemærker dyr.
  • Et slagtedyr må ikke parteres eller flås, før det er helt koldt.
  • Hestens forhår må ikke klippes, for deri sidder dens værdighed.
  • Hestens manke må ikke klippes, for den beskytter den.
  • Hestens hale må ikke klippes, for med den jager den fluerne bort.
  • Intet levende væsen må bruges som skydeskive.
  • Den, der dræber et dyr på størrelse med en spurv eller mindre – med mindre det er for at spise det – vil blive udspurgt derom på Dommedag.
  • Ride- og lastdyr skal frigøres for deres arbejde, medens de stadig er ved godt helbred.
  • Dyr må hverken lemlæstes eller holdes i fangenskab.
  • Dyr må ikke tilskyndes til at kæmpe imod hinanden.

Deraf kan man udlede, at drab på babysæler, mink, ræve, egern, leoparder o.a. blot for at lave pelskåber og tækkes menneskelig forfængelighed, er forbudt. Sæler må derimod godt dræbes, hvis man både spiser kødet og bruger skindet til beklædning o. lign. – det handler om ikke at lade noget på til spilde, om at handle ansvarligt og ‘bæredygtigt’.
Elefanter må ikke dræbes blot for at få elfenben til pynt, og næsehorn må ikke dræbes blot for at bruge dens horn som potensmiddel; men hvis man samtidig ville spise disse dyrs kød og bruge deres hud til telte eller tasker, sko og anden beklædning, ville det være noget ganske andet.
Forsøg på levende dyr for at finde nye behandlingsformer, der kan redde menneskeliv, er kun tilladt, hvis det er absolut nødvendigt og der ikke findes alternativer. Dyrene bør naturligvis så vidt mulig skånes for unødvendig smerte og lidelse. Det er hensigten, der afgør, om en handling er tilladt eller forbudt, så derfor må økonomiske interesser aldrig være drivkraften bag dyreforsøg.
I undervisningen kunne man bruge dyr, der har lidt en naturlig død i stedet for levende dyr, og forsøg på levende dyr i kosmetik-industrien er ganske unødvendig og naturligvis strengt forbudt.
Tyrefægtning og hanekamp, tvangsfodring af gæs til fremstilling af ‘delikatesser’, øre- og halekupning af hunde, indavl og fremavl af hunde og katte, der får fysiske skavanker, brug af rævesakse, flåning af levende ål, nedsænkning af levende krebsdyr i kogende vand, brændemærkning af kæle- og ridedyr, international handel med kæle-tropedyr, hvor kun mindre end halvdelen når frem i live, burhøns, tremmekalve og bokssvin o. lign. bør ej heller forekomme, idet det udsætter dyr for unødvendig lidelse og smerte.

Menneskene skal – i Guds sted – drage omsorg for alt liv, Gud har skabt.

© Aminah Tønnsen, maj 1999

KRISTELIGT DAGBLAD 20. september 2002:
Muslimer til kamp for dyrevelfærd.

ARAB NEWS 20. januar 2010:
Give us your camels, Saudies tell Aussies

KRISTELIGT DAGBLAD 27. september 2011:
Katalonien forbyder tyrefægtning fra årsskiftet 2011/2012

***

MASRI, B.A.:
Islamic Concern for Animals. 1987.

ANIMALS IN ISLAM
m. artikler om dyreværn, slagtning, hunde, fatwas om vegetarisme m.m.

Prophet Muhammed’s and kindness to animals