Jeres hustruer er jeres agre. Så nærm jer dem, som det behager jer, og lad gode ting gå forud (dvs. hav gode hensigter). Nær ærefrygt Gud (taqwa) og vid, at I skal møde Ham, og giv (disse) gode tidender til de troende (2:223).
MUSLIM (død o.875), AT-TABARI (død o.923) og andre har forklaret omstændighederne omkring åbenbaringen af dette Koranvers således:
Jøderne i Medina mente, at hvis en mand trængte ind i sin hustrus vagina bagfra, ville et evt. barn blive født med skelen. Derfor blev ordene ‘nærm jer dem, som det behager jer’ åbenbaret. Det betyder, at det er lige meget, om manden trænger ind i sin hustru forfra eller bagfra (blot han trænger ind i vagina og ikke i anus). (SABBAH 1986, 210. MERNISSI 1987, 186-188)
Andre hadith fortæller, at verset blev åbenbaret for at løse et af de problemer, der opstod i Medina, når personer fra Profetens stamme, Quraish, og fra Ansar-stammen giftede sig med hinanden:
En Ansar-kvinde gift med en Quraish-mand ville ikke finde sig i sin ægtemands særheder: Han ville trænge ind i hende bagfra. Hun insisterede på, at det i hendes stamme kun var tilladt at have samleje liggende på siden. Konflikten tilspidsedes i den grad, at parret henvendte sig til Profeten for at få en afgørelse. Denne svarede med verset 2:223. (SABBAH 1986, 210. MERNISSI 1987, 184-185)
Seksualiteten, der binder mand og kvinde sammen, er ikke noget, man skal skamme sig over, behandle lemfældigt eller føre ud i det ekstreme. Den er et af livets vigtigste kendsgerninger og sammenlignes med en landmands ager: For ham er den et alvorligt anliggende. Han sår sæden for at få høstudbytte; men han vælger det rette tidspunkt og den rette måde. Han sår ikke på den forkerte årstid og bearbejder og dyrker ikke jorden, så den skades eller udpines. Han handler med indsigt og hensynsfuldhed og driver ikke rovdrift. Ved hjælp af denne lignelse forstår vi, at gensidig hensyntagen mennesker imellem også er af stor betydning – især da også sådanne forhold har et åndeligt aspekt. (A. YUSUF ALI 1934, note til 2:223)
En anden unødvendig kontrovers omkring kvinders status har set dagens lys, idet man har forvrænget en så uskyldig lignelse som dyrkning af agerjord. Koranen bruger dette billede flere forskellige steder for at tydeliggøre en idé, eksempelvis for at forklare tidsrummet mellem en menneskelig handling og dens virkning – mellem såning og høst.
Dette billede bruges også i Koranen for at sondre mellem menneskers og dyrs seksualdrift. Et dyr har intet valg. Dets seksualdrift er bestemt af parringstiden. Et menneske har på den anden side fri vilje med hensyn til at ‘så sæden’ – det er ikke underlagt eller kontrolleret af sit instinkt. Mennesket kan planlægge, hvilket dyret ikke kan.
Det er denne forskel, der er forklaret i 2:223. Skammeligt, at dybsindigheden i dette vers er blevet forvrænget til at reducere kvinden til et passivt objekt underlagt mandens lyster. (ANWAR 1995, 59)
Mange muslimske mænd har i tidens løb opfattet dette koranvers som hjemmel til at betragte kvinden som et simpelt sex-objekt, der altid skulle være villig til at tilfredsstille mandens lyster. De færreste har forstået, at en ager kun giver udbytte, hvis den gødes, passes og plejes med omhu, og at vanrøgt og rovdrift kun fører til goldhed. De bliver oven i købet i samme vers mindet om, at de skal stå til regnskab over for Gud for alle deres handlinger! (ECHAMMARI 1989, 84)
Pakistaneren Shehzad Saleem fremfører, at man er nødt til at se verset i dets rette sammenhæng for at forstå dets mening:
De spørger dig angående kvinders menstruation. Sig: “Det er en plage (adha).” Så hav ikke samleje med menstruerende kvinder, og gå ikke ind i dem før de atter er rituelt rene. Men når de har renset sig, må I nærme jer dem, som Gud har påbudt jer, for Gud elsker dem, der angrende vender sig til Ham,[1] og som holder sig rene (2:222).
Jeres hustruer er jeres agre. Så nærm jer dem, som det behager jer, og lad gode ting gå forud (dvs. hav gode hensigter). Nær ærefrygt Gud (taqwa) og vid, at I skal møde Ham, og giv (disse) gode tidender til de troende (2:223).
2:222 slår fast, at ligesom sæd bør sås i jorden på rette årstid – og ikke bør gå til spilde ved at blive smidt ved siden af muldjorden, bør en mand ikke trænge ind i sin hustru i anus eller under hendes menes, idet dette ikke er det rette tid og sted. Under menses er kvinden “seksuelt kold” og analsex strider imod den menneskelige natur. Enhver bør derfor undgå dette.
2:223 hentyder på den ene side til den frihed, en bonde har til at dyrke sin jord – men gør på den anden side opmærksom på den omhyggelighed, han bør udvise i sin gerning.
Således bør en ægtemand også huske, at han har sarte roser i sin have. Og ligesom jorden, skulle hustruen også gerne forblive frugtbar for at sikre menneskehedens beståen. Lønnen venter på dem, der giver deres børn en god og fornuftig opdragelse. Your Wives are like your Cultivated Land
© Aminah Tønnsen, marts 1999
[1] Gud elsker dem, der angrer, når de har overskredet grænsen for det tilladte.