Bjergprædikenen – set med muslimske øjne – Islam

Oplæg på konference om Bjergprædikenen på Dansk Bibel-Institut den 25. januar 2018.

Bjergprædikenen (Matthæus kapitel 5-7)

Generelt om Bjergprædikenen og Koranen:

Man kunne fristes til at sammenligne Jesu bjergprædiken med Muhammeds afskedsprædiken, som han holdt på Arafat-bjerget uden for Mekka få måneder før sin død i 632; men eftersom Jesus og Muhammed har vidt forskellig status inden for hver deres religion, bør man snarere sammenligne Jesus med Koranen, Guds vejledning til menneskeheden.
Koranen henvender sig til menneskeheden generelt – somme tider til bestemte grupper: de troende, de gudhengivne, hyklerne, Bogens Folk, Israels Folk, kvinderne, Profetens hustruer …
I Bjergprædikenen opfordrer Jesus blandt andet til inderliggørelse af buddene – træk, der også findes i Koranen:
Troen skal ikke stilles til skue for omverdenen i form af overdreven formalisme og hovedløst regelrytteri, men forankres i hjertet.
- Bøn:
  Påkald Herren med ydmyghed og i løndom, for Gud elsker ikke dem, der overskrider grænserne (for det sømmelige) (7:55).
  … Når hyklerne forretter bøn, gør de det uden oprigtighed, og blot for at blive set af andre; men deres tanker er ingenlunde hos Gud. (6:142)
- Faste:
  Taqwa (ydmyghed og ærefrygt) er det eneste, Koranen anfører som meningen med fasten (2:187).
- Ofring:
  I forbindelse med Abrahams næsten-offer hedder det, at det hverken er offerdyrenes kød eller deres blod, der når Gud; det gør alene den ydmyghed og ærefrygt (taqwa), man udviser igennem sin handling (22:37).
- Klædedragt:
  I forbindelse med klædedragten hedder det, at (ydmyghed og ærefrygt) taqwa er den ”smukkeste klædning” (7:26).
- Utugt:
  Nærm jer ikke utugt. Det er en skamløs handling og en ond vej at slå ind på (17:32).
Andre steder lemper Jesus Moselovens bud (sabbatsbuddet Markus 2,27)
- Koranen lemper Mosebøgernes spiseregler, regler for kvinders urenhed under menstruation samt sabbatsreglerne. Og i forbindelse med ”øje for øje”-princippet, fremhæves tilgivelsen frem for vrede og gengældelse. Koranen lemper Moselovens steningsstraf for utugt.
  Koranen lemper nogle af de skærpelser af buddene, som Jesus kommer med i Bjergprædikenen.
  Koranen ”befrier menneskene for de tyngende byrder, som er blevet dem pålagt” (7:157, jfr. 3:50).
- Med andre ord: Nogle af Koranens passager abrogerer/ophæver (naskh) nogle af de åbenbaringer, som tidligere profeter såsom Moses, David og Jesus fik:Vi sendte budbringere før dig og gav dem hustruer og afkom. Det er ikke et sendebuds opgave at udføre mirakler – undtagen ved Guds bemyndigelse. Til hver tidsalder er en bog blevet åbenbaret. Gud ophæver eller bekræfter, hvad Han vil, for Han er kilden til al viden (13:38-39).
  Ethvert budskab, som Vi ophæver eller lader gå i glemmebogen, vil Vi erstatte af et bedre eller tilsvarende. Ved I ikke, at Gud råder over alt? (2:106)
- Koranen bekræfter essensen i tidligere åbenbaringer, Moseloven, Salmerne, Evangeliet:
  Eksempelvis: Monoteismen. Gud som Verdens skaber og opretholder. Menneskets frie vilje …
  Til dig sendte Vi Bogen med sandheden for at bekræfte og bevare de skrifter, der blev sendt før den (5:48).
- Koranen er en påmindelse om det oprindelige budskab, som i mellemtiden er blevet glemt eller fejlfortolket af de troende:
  Det er Os, der lidt efter lidt har nedsendt påmindelsen (Koranen), og Vi vogter over den (15:9).
  Som eksempel kan nævnes den oprindelige monoteisme uden et gudmenneske eller et præsteskab som formidler.
- Koranen er fuld af metaforer og lignelser.
  Koranen skal læses som en helhed, hvor de enkelte passager forklarer og supplerer hinanden.
  Man bør ikke inddrage andre tekster, der strider afgørende imod Koranen.
  Man bør ikke erklære nogle af Koranens passager for ophævet/abrogeret.
- For muslimer er Koranen en del af Bogens Moder, den samlede mængde guddommelig vejledning, som i forskellige tidsaldre er sendt ned/åbenbaret til udvalgte mennesker, blandt andet Noah, Moses, Abraham, David, Jesus og Muhammed. Alle profeter har prædiket det samme budskab – tilpasset deres samtids omstændigheder:
  For hvert folk har Vi udpeget sendebud: ”Tjen Gud og hold jer fra de onde magter” (16:36).
  Gud har udstukket den trosvej (shara’a min ad-din) for jer, som Han tidligere havde pålagt Noah – den, som Vi har nedsendt til dig, og har givet dig indsigt i, såvel som det, Vi pålagde Abraham, Moses og Jesus: At I skulle forblive urokkelige i troen og ikke lave inddelinger deri (42:13).
Det har slået mig, at ordet tilgivelse kun forekommer 4 x – og at ord som tillid & taknemmelighed overhovedet ikke forekommer i en så vigtig tekst som Bjergprædikenen.
De nedenfor anførte koransteder skal blot ses som eksempler på sammenfald med Bjergprædikenen og/eller forskelligheder. Jeg kunne have valgt andre.

Matthæus kapitel 5

v1 Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. v2 Og han tog til orde og lærte dem:

Saligprisningerne
v3 »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. v4 Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. v5 Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. v6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. v7 Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. v8 Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. v9 Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. v10 Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. v11 Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. v12 Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Koranen
Gud tilgiver og lønner i rigeligt mål gudhengivne mænd og kvinder,
troende mænd og kvinder, oprigtige mænd og kvinder,
udholdende og tålmodige mænd og kvinder,
ydmyge mænd og kvinder, gavmilde mænd og kvinder,
fastende mænd og kvinder, blufærdige mænd og kvinder,
og mænd og kvinder, der hyppigt lovpriser Gud (33:35)

Jordens salt og verdens lys
v13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. v14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. v16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Koranen: Lysverset
Gud er himlenes og Jordens lys. Hans lys er som en niche, hvori der er en lampe. Lampen er omsluttet af glas, som er den en strålende stjerne, tændt ved et velsignet træ, oliventræet, der hverken har hjemme i øst eller vest. Dets olie lyser, selvom ilden ikke rører den. Lys over lys! Gud leder, hvem Han vil, til Sit lys. Han opstiller lignelser. Han er alvidende (24:35).

Koranen: LYS = åbenbaring (= Moseloven, Salmerne, Evangeliet, Koranen), vejledning, tro, viden, liv …
Bibelen: Disciplene er verdens lys.
Koranen: Gud er himlenes og Jordens lys.

Om loven
v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

V19: Hvad med tilgivelse?

Koranen: Sharia = Guds lov = vejen til Gud = vejen til kilden = Guds etiske vejledning for menneskeheden = troslære/trosvej = Koranen nævner i den forbindelse både Abraham, Moses og Jesus.
Fælles: I dén betydning er både jødedommen, kristendommen og islam lovreligioner.

Mediernes ”sharia” bør retteligen betegnes ”fiqh – islamisk retslære” og skal naturligvis tilpasses nutiden, hvis man vil anvende den i dag.

Koranen
Gud har udstukket den trosvej (shara’a min ad-din) for jer, som Han tidligere havde pålagt Noah –
den, som Vi ved åbenbaring har givet dig indsigt i, såvel som det, Vi pålagde Abraham, Moses og Jesus:
At I skulle forblive urokkelige i troen og ikke lave inddelinger deri (42:13).

Bed Gud om tilgivelse, for Han tilgiver igen og igen (71:10).

Hadith
Profeten Muhammed skal have sagt: ”Intet menneskes handlinger vil kunne bringe det ind i Haven.” Hans tilhørere spurgte: ”Ikke engang dine, du Guds udsending?” ”Nej,” var svaret. ”Selv jeg kommer ikke i Paradis uden at være dækket af Guds nåde fra isse til fod.” (Bukhari)

Om vrede
v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

Hvad med tilgivelse?

Koranen
Tag ikke liv, som Gud har helliggjort (17:33. jfr. 6:151, 25:68).

Guds løn er bedre og mere bestandig for dem, der tror og som sætter lid til deres Herre. Den er for dem, der undgår store synder og skamløse handlinger, og for dem, der tilgiver – selv når de vredes (42:36-37).

Kappes om Herrens tilgivelse og om Haven, så vid som Himlene og Jorden, beredt for de ærefrygtige (muttaqin), der beredvilligt giver ud af deres ressourcer – hvad enten det går dem godt eller skidt, der undertrykker deres vrede og tilgiver deres medmennesker. Gud elsker dem, der gør gode gerninger (3:133-134).

Hadith
Profeten Muhammed skal have sagt: ”Den stærke er ikke den, der besejrer folk med sin styrke. Den stærke er den, der kontrollerer sin vrede” (Bukhari 73/135. Muslim 32/6314).

Om ægteskabsbrud
v27 I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ v28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. v29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. v30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

V28 /Koranen
Nærm jer ikke utugt. Det er en skamløs handling og en ond vej at slå ind på (17:32).

V29 + v30: skal forhåbentlig ikke forstås bogstaveligt!

Den utugtige kvinde (zaniya) eller mand (zani) straffes med et hundrede slag (jalada). Lad jer ikke overvælde af medlidenhed i en sag foreskrevet af Gud, hvis I tror på Gud og den yderste dag. Og lad en gruppe troende overvære afstraffelsen (24:2).

Jalada betyder slag, prygl eller bank. Hverken ordet jalada eller resten af det pågældende vers siger dog noget om, hvad der skal slås med. Det kunne en flad hånd eller med sko, som der berettes om i hadith-litteraturen i forbindelse med afstraffelse af en drukkenbolt (Muslim 17/4228-4230). At blive slået med en sko opfattes som noget af det mest vanærende i orientalsk-arabiske kulturer.
Afstraffelse kan kun finde sted, hvis fire troværdige, voksne personer ved deres fornufts fulde brug har vidnet om forholdet i en retssag, eller der foreligger en tilståelse. Det vil i praksis sige, at det er stort set umuligt at fælde en dom i sager om seksuelt samvær mellem personer, der ikke er lovformelig gift med hinanden.
Flere nutidige tænkere mener, at straffen i 24:2 skal forstås som en ophævelse af Det Gamle Testamentes steningsstraf i 5. Mosebog.

Om skilsmisse
v31 Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ v32 Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

Koranen
Når nogen frasiger sig sin hustru, og hendes venteperiode nærmer sig sin afslutning, da behold hende i godhed eller lad hende gå i godhed. Tag hende ikke tilbage for at chikanere hende og (derved) overtræde (Guds grænser). Den, der handler således, begår uret imod sig selv. (2:231)

Rimeligt underhold (mut’a) skal også gives til fraskilte kvinder. Dette er en forpligtelse for de gudfrygtige (muttaqun). Således gør Gud Sine tegn tydelige for jer, for at I må blive indsigtsfulde. (2:241-242)

Den, der råder over rigelige midler bør forsørge (sin fraskilte, gravide eller ammende hustru) i overensstemmelse hermed. Den, der (kun) råder over begrænsede midler, bør forsørge (hende) i overensstemmelse med, hvad Gud har givet ham. For Gud lægger ikke større byrder på en sjæl, end den kan bære. Efter prøvelser vil Gud bringe lettelse. (65:7)

Om at sværge
v33 I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ v34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. v36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37 Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.

Koranen
Lyt ikke til de foragtelige, der sværger (ved enhver given lejlighed) (68:10).

OGSÅ: Gud tilgiver den, der skifter mening:
De, der sværger afholdenhed (ila’) fra deres hustruer, skal vente i fire måneder. Hvis de skifter mening (og vender tilbage til dem) er Gud visselig tilgivende og allerbarmhjertigst. Hvis de beslutter sig for skilsmisse, er Gud visselig althørende og alvidende. (2:226-227)

Om gengældelse
v38 I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.

Jesus skærper de moralske krav til menneskene.
I visse situationer kræver det mod at vende den anden kind til – men hvad med tilgivelse?

Koranen om gengældelse & tilgivelse
Udsagnet ”øje for øje og tand for tand” er et skoleeksempel på, at flere passager forklarer og supplerer hinanden indbyrdes og skal forstås som en helhed:
Er man blevet påført en skade kan man 1) forlange gengæld i bogstavelig forstand ”øje for øje og tand for tand” 2) forlange økonomisk kompensation eller 3) vælge at tilgive skadevolderen og få Guds tilgivelse for nogle af sine egne synder til gengæld (5:45).
Koranen advarer eksplicit om, at en gengældelse, lige for lige, er lige så ond som den oprindelige skade (42:40). Koranen opfordrer til at imødegå ondskab med godhed, for så vil man opleve, at ens fjende bliver som en nær ven (41:34).

Om fjendekærlighed
v43 I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Koranen
Retfærd er ikke, om I vender jeres ansigt mod øst eller vest når I beder. Retfærd er at tro på Gud og den yderste dag, på englene, bøgerne og profeterne. Retfærd er – af kærlighed til Gud – at give af sine ressourcer til slægtninge, faderløse, trængende, vejfarende og tiggere, og til at frikøbe krigsfanger og slaver. Retfærd er at forrette bøn og betale socialskat, at opfylde sine forpligtelser, og at være udholdende i trængsler, i nød og i konfliktsituationer. Sådan er de sandfærdige, de virkelig ærefrygtige (taqwa) (2:177, jfr. 5:1).

Hvad er kærlighed? Med mine rødder i den slesvigske/jyske muld forstår jeg (næste)kærlighed som et handle-ord og ikke et føle-ord. Derfor har jeg det fint med Koranens brug af tjeneste, omsorg, retfærd … Jeg kan sagtens drage omsorg for selv fjendtligsindede mennesker – uden at jeg nødvendigvis behøver elske dem.
Rent principielt mener jeg, at man skal være varsom med at bruge de store ord som kærlighed alt for ofte, for så mister de deres værdi, der går inflation i dem så at sige; men man skal på den anden side ikke glemme at bruge dem, når der virkelig er brug for dem. Som eksempelvis: ”Gud er kærlighed”.

Hadith
Profeten Muhammed skal have sagt: ”Ingen af jer er sand troende, før I ønsker for andre, hvad I ønsker for jer selv.” (Bukhari, Muslim) – uden at præcisere, om ”de andre” er venner eller fjender. Og når Koranen taler om tilgivelse, skelnes der ikke mellem venner og fjender.

Profeten Muhammed skal have sagt: ”Hjælp jeres bror, hvad enten han er undertrykt eller selv undertrykker andre.” Folk spurgte: ”Oh, Guds sendebud. Det er i orden at hjælpe vores bror, hvis han er undertrykt; men hvordan skal vi hjælpe ham, hvis han undertrykker andre?” ”Ved at forhindre ham i at undertrykke andre,” var Profetens svar (Bukhari 43/624).

Meningen med livet er ifølge Koranen ”at tjene (ibada) Gud ved at tjene skabelsen” – uden begrænsninger. En sætning, som jeg ofte har omtalt som en pendant til det kristne dobbelte kærlighedsbud: ”Du skal elske Herren din gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Og du skal elske din næste som dig selv.”

Matthæus kapitel 6

Om almisse
v1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. v2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, v4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Koranen
Gud har kendskab til alt, hvad I giver ud af jeres ressourcer, og alt, hvad I højtideligt lover (at give ud). De uretfærdige (zalimun) har ingen hjælpere. At give almisse (sadaqa) åbenlyst er godt; men det er bedre for jer at give almisse til de trængende i det skjulte. Derved kan I sone nogle af jeres fejltrin. Gud ved alt, hvad I gør. (2:270-271)

Oh I, der tror! Gør ikke jeres almisse (sadaqa) værdiløs ved upassende selvforherligelse og krænkelse (af modtageren) – som de, der giver ud af deres ressourcer for at blive set af andre, men som hverken tror på Gud eller den Yderste Dag. De kan sammenlignes med en stenet klippegrund, hvor kun den nøgne klippe bliver tilbage, når den rammes af kraftige regnskyl. Menneskene opnår ikke andet, end hvad de gør sig fortjent til (gennem deres gerninger på jorden). Gud vejleder ikke dem, der afviser at tro (kafirun) (2:264, jfr. 2:274)

Om bøn
v5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. v7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Koranen
Påkald Herren med ydmyghed og i løndom, for Gud elsker ikke dem, der overskrider grænserne (for det sømmelige). Skab ej kaos på jorden, eftersom alt dér er ordnet på bedste måde. Og påkald Ham med ærefrygt og håb. Guds barmhjertighed er med de retfærdige. (7:55-56)

Hyklerne tror, de kan bedrage Gud; men (i virkeligheden) lader Han dem bedrage sig selv. Når de forretter bøn, gør de det uden oprigtighed, og blot for at blive set af andre; men deres tanker er ingenlunde hos Gud. De vakler frem og tilbage og kan ikke bestemme sig for hverken den ene eller den anden gruppe (tro eller vantro). Den, Gud lader fare vild, vil du aldrig kunne vise vejen. (6:142-143)

Fadervor

v9 Derfor skal I bede således:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Koranens første kapitel, sura al-fatiha – indgår i tidebønnen:

I Guds navn, den Nådige, den Barmhjertige! Priset være Gud, verdenernes Herre, den Nådige, den Barmhjertige, Herren over Dommedag. Dig alene tjener vi, Dig alene anråber vi om hjælp. Vis os den rette vej;
vejen for dem, Du har skænket Din nåde – ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede eller som er faret vild. Amen.

v14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.

v15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.

Om faste
v16 Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v17 Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, v18 så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Koranen
I, der tror! Det er foreskrevet jer at faste, som det var foreskrevet dem før jer, for at I må nære ærefrygt for Gud (taqwa) … Den, der kun kan faste under store anstrengelser, kan i stedet bespise en fattig … Gud ønsker at gøre det nemt (yusr) for jer – ikke svært (’usr), for at I må faste det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer, og være taknemmelige. (2:183-185)

Skatten i himlen
v19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Koranen
Mennesket tiltrækkes af de glæder, som kvinder og børn, ophobet guld og sølv, fuldblodsheste, kvæg og jordbesiddelser synes at berede det. Det er denne verdens (flygtige) goder; men det ypperligste hjem er hos Gud. (3:14)

Legemets lys
v22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; v23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!

Om bekymringer
v24  Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
v25  Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26  Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27  Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28  Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29  Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30  Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31  I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32  Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.
v33  Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34  Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Islam
Tro = iman (m-n) har samme konsonant-rod som tillid = amana (m-n).
Tro = at have tillid til, at Gud ønsker det bedste for Sine skabninger, holder hånden over dem, vejleder dem, styrker dem og hjælper dem igennem livets uundgåelige op- og nedture.
Tro = tillidsfuldt at lægge sin skæbne i Guds hånd.

Koranen
Sig: ”Gud er tilstrækkelig for mig. De tillidsfulde sætter al deres lid til Ham” (39:38).

Gud vejleder den, der higer efter vejledning (19:76).

Ved Guds nåde behandler du (Muhammed) dine tilhængere mildt. Hvis du havde været streng, ville de have vendt sig bort fra dig. Bær over med dem og bed Gud tilgive dem, og rådfør dig med dem (shura) i alle anliggender. Når du har taget en beslutning, da sæt din lid til Gud, for Gud elsker de tillidsfulde. (3:159)

Matthæus kapitel 7

Om at dømme andre
v1 Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. v3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? v5 Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.

V3/Koranen
I, der tror! Hvorfor siger I én ting og gør noget andet? Gud finder det visselig frastødende, at I siger, hvad I ikke (selv) gør. (61:2-3)

Koranen
De, som tror på Koranen, jøderne, de kristne og sabierne – enhver der tror på Gud og den yderste dag og handler retfærdigt, vil få deres løn fra deres Herre. De har intet at frygte (2:62, jfr. 5:69).

Gud kender hjertets inderste hemmeligheder. (11:5)

Gud er den bedste dommer. (10:109)

Jeg tror på, at retfærdigheden på en eller anden uforklarlig måde vil ske fyldest. For mig personligt er det en lettelse, at dommen tilhører Gud. Det gør det lidt lettere at være menneske i en verden med så megen ondskab, ødelæggelse, vold og drab, hvor de skyldige (så som våbenhandlere, kriminelle, svindlere, despoter, uduelige gejstlige, drabsmænd, mænd der begår overgreb på piger og kvinder …) sjældent får deres straf.

Perler for svin

v6 Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

Om bønhørelse
v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!

Koranen
Når Mine tjenere udspørger dig om Mig, er Jeg dem nær. Jeg hører den bedende, der indtrængende bønfalder Mig. Derfor skal de (også) høre på Mig og tro på Mig, for at de må vandre ad den rette vej. (2:186)

Gud giver jer af alt, hvad I beder om; men I vil aldrig være i stand til at fatte alle Hans velsignelser. Mennesket er visselig uretfærdigt og utaknemmeligt. (14:34)

Herren siger: “Påkald Mig, og Jeg vil besvare jeres bøn. De, der er for hovmodige til at tjene Mig, vil ende i Helvede – dybt ydmyget!” (40:60)

Da bønhørte Vi Job og bragte hans lidelser til ophør. Vi gav ham atter familie – dobbelt så stor som før. En nådegave fra Os og en formaning til Vore tjenere. (21:84)

Den gyldne regel
v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Hadith
Profeten Muhammed skal have sagt: ”Ingen af jer er sand troende, før I ønsker for andre, hvad I ønsker for jer selv.” (Bukhari, Muslim)

Den snævre port
v13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. v14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Koranen
Har Vi ikke givet ham et par øjne, en tunge og læber og vist ham de to veje til Gud? Han var ikke ivrig efter at gå ad den stejle vej. Og hvordan kan du vide, hvad den stejle vej er? Det er at frigive en slave eller vise omsorg for en trængende i nødens stund, for en faderløs slægtning eller for den fattige i støvet (90:8-16).

Om falske profeter
v15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. v16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? v17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. v18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. v19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. v20 I kan altså kende dem på deres frugter.
v21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Koranen
Muhammed er Guds sendebud og profeternes segl (33:40)

Muhammed er den, der afslutter rækken af profeter. Alle, der herefter fremstår som profeter, er følgelig falske. Det er blandt andet derfor, at Ahmadiyya-bevægelsen i Pakistan kom i modvind og nu omtaler Mirza Ghulam Ahmed som ”en genspejling af Profeten Muhammed” i stedet for som profet.

Lignelsen om huset på klippen og huset på sand
v24 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

Koranen
Oh I, der tror! Gør ikke jeres almisse (sadaqa) værdiløs ved upassende selvforherligelse og krænkelse (af modtageren) – som de, der giver ud af deres ressourcer for at blive set af andre, men som hverken tror på Gud eller den Yderste Dag. De kan sammenlignes med en stenet klippegrund, hvor kun den nøgne klippe bliver tilbage, når den rammes af kraftige regnskyl. Menneskene opnår ikke andet, end hvad de gør sig fortjent til. Gud vejleder ikke dem, der afviser at tro (kafirun) (2:264)

De, der giver ud af deres ressourcer for at søge Guds velbehag vel vidende, at Gud vil lønne dem, er som en have på en bjergskråning. Når regnen falder tungt, fordobles dens udbytte – let regn er også tilstrækkeligt. Gud er vidende om alt, hvad I gør. (2:265)

Jesu myndighed
v28 Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; v29 for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

Jesus bør sammenlignes med Koranen, Guds vejledning til menneskeheden.
Muhammed bør følges i sin egenskab af sendebud/nabi, dvs. som overbringer af Guds åbenbaringer (Koranen).
Koranen nævner intetsteds Profetens sædvane/hadith-litteraturen og opfordrer intetsteds til at følge Muhammed i sin egenskab af profet/menneske. Der er faktisk flere passager i Koranen hvori Gud klandrer Muhammed for hans handlemåde.

Hvis jeg nu skruer tiden 35 år tilbage og tager mine ”kristne” briller på, så handler Bjergprædikenen jo nok om, at buddene bliver så svære – ja næsten umulige – at overholde, at mennesket har brug for, at Jesus soner dets synder.
Og det er så her, jeg er stået af, for det er lige præcis det, jeg har fravalgt ved at bekende mig til islam: Mennesket er ikke fejlfrit; men Gud er nådig og barmhjertig.
Gud tilgiver den, der angrer, beder om tilgivelse og forbedrer sig – ligesom han tilgav de første mennesker i Paradis, da de lod sig friste af den onde (Iblis) og spiste af den forbudne frugt. Der er intet udestående mellem Gud og mennesker; der er intet ødelagt forhold, der skal genoprettes. Der er ingen arvesynd, for hvert enkelt menneske skal stå til ansvar for sine egne handlinger. Intet menneske skal stå til ansvar for og bøde for andres synder – OG ”ingen kommer i Paradis uden at være dækket af Guds nåde fra isse til fod.”

”Gud pålægger ingen mere, end han kan bære. Hver eneste har sine gode gerninger med sig (på dommedag) – og sine onde gerninger imod sig. Herre! Fordøm os ikke for vor glemsomhed og vore fejltagelser. Herre! Læg ikke en byrde på os som den, Du lagde på dem før os. Herre! Læg ikke en større byrde på os, end vi har styrke til at bære. Udvisk vore synder. Tilgiv os, og hav barmhjertighed med os. Du er vor beskytter.” (2:286)”Den, der lader sig vejlede, gør det til sit eget bedste – og den, der lader sig vildlede, gør det til skade for sig selv. Ingen skal bære en andens byrde. Vi straffer ikke nogen uden forud at have sendt en budbringer.” (17:15)