Uddrag af Aminah Tønnsen: ”Koranen og kvinderne
                         – et opgør med århundreders vanetænkning” (kommer snart)

BØRNEÆGTESKABER er et udbredt problem mange steder i verden, og den seneste flygtningestrøm har pustet liv i debatten om ægteskaber mellem unge piger og ældre mænd – og til ægteskab mellem mindreårige i det hele taget.
Ved ægteskab overgår forsørgelse af en pige traditionelt fra forældrene til ægtemanden. Når en far derfor gifter sin datter bort, slipper han for ansvaret for den unge piges opdragelse og får en mund mindre at mætte, hvilket kan være med til at holde resten af familien i live under fattigdom, hungersnød og i krigstider.
Ifølge en UNICEF-rapport fra 2009 blev hver tredje pige i ulandene dengang gift som barn. Siden da skulle antallet af gifte mindreårige på verdensplan være faldet med 15 procent.
Ifølge en rapport fra Red Barnet, udgivet i anledning af FN’s Internationale Pigedag i oktober 2018, bliver mere end 20.000 piger under 18 år tvunget ind i ulovlige ægteskaber hver eneste dag. Derved får mindst 7,5 millioner piger om året frarøvet deres barndom og fremtidsmuligheder (redbarnet.dk).

MEDIERNE fortæller mest om piger, der bliver tvangsgift som børn; men mange drenge lider samme skæbne:
Ifølge UNICEF er omkring 115 mio. mænd og drenge på globalt plan blevet gift, mens de var børn. Heraf er 23 mio. blevet gift før deres 15-års fødselsdag. Derved er de blevet tvunget til at tage voksnes forpligtelser på sig, hvilket har begrænset deres muligheder for at færdiggøre deres uddannelse med begrænsede jobmuligheder til følge.
Børneægteskaber er dog ikke kun et fænomen blandt muslimer, som mange fejlagtigt tror. 18 ud af USA’s 50 delstater har ingen minimumsalder for indgåelse af ægteskab, og børn helt ned til 12-års alderen bliver gift med deres forældres og myndighedernes velsignelse. En kvart million mindreårige piger skønnes at være blevet gift i USA siden årtusindskiftet.
Overalt i verden gør man sig ihærdige anstrengelser for at komme børneægteskaberne til livs – både lovgivningsmæssigt og i form af oplysningskampagner, der inddrager både politikere og religiøse ledere – og naturligvis de unge og deres forældre.
Kendte imamer har i de senere år udstedt fatwaer imod børneægteskaber; men så længe der er krig, fattigdom og analfabetisme i verden, vil man ikke kunne udrydde fænomenet.

BØRNEÆGTESKABER kan ikke retfærdiggøres ud fra Koranen, idet denne sammenkæder ægteskab med fysisk og mental modenhed, med det at have god dømmekraft og til at være i stand til at håndtere sit liv og sine besiddelser på ansvarlig vis (4:6). Ægteskab omtales endvidere som et ”højtideligt løfte”, hvilket betyder, at parterne hver især skal give deres samtykke til ægteskab. Det må være ensbetydende med, at de skal være ved deres fornufts fulde brug og have nået skelsår og alder (4:21), at de med andre ord er myndige i lovens forstand. Sidst, men ikke mindst, forbyder Koranen tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (4:19).
Alligevel finder mange traditionelle, konservative muslimer i Koranen en kattelem til at indgå ægteskab med meget unge piger. I forbindelse med fastlæggelse af længden på en kvindes venteperiode (idda) efter skilsmisse eller ægtemandens død, hvor hun ikke må gifte sig igen, hedder det:

I MANGE KORANOVERSÆTTELSER kan man dog se lam yahidna oversat til ”endnu ikke menstruerer” – selvom der i den originale tekst står ”ikke menstruerer”. Ligeledes oversætter man det forhøjede bogstav ”jim”, der ikke oprindeligt hører til teksten, men som kun har betydning for den måde, man reciterer teksten på, som ”ligesom” og deler dermed sætningen kunstigt op i stedet for at forbinde ”dem, der ikke menstruerer” med ”og som er gravide”.

Hvis I er i tvivl mht. kvinder, der ikke længere menstruerer, varer venteperioden 3 måneder. Ventetiden for dem, der ikke menstruerer (lam yahidna) (jim) og som er gravide, varer indtil de har født. Gud letter byrderne for dem, der nærer ærefrygt (taqwa) for Ham (65:4).

Og så står man pludselig med en tilladelse til at ægte meget unge piger, der endnu ikke har nået puberteten!
Når man dertil lægger, at man i muslimsk-patriarkalske samfund holder fast i myten om profeten Muhammeds barnebrud, Aicha, der ifølge en yderst utroværdig kilde skulle have været omkring ni år gammel, da Profeten fuldbyrdede sit ægteskab med hende efter flere års forlovelse, har det lange udsigter med at komme børneægteskaberne til livs.
Det er dybt beklageligt, at selv mange nutidige koranoversættere ikke er opmærksomme på tekstens virkelige ordlyd, da det er med til at opretholde myten om, at islam tillader pædofili.

ET ÆGTESKAB skal i vore dage i langt de fleste muslimske lande registreres hos myndighederne for at være gyldigt, og dette kan naturligvis kun ske, når parret har nået den i loven fastsatte minimumsalder for indgåelse af ægteskab. Den ligger i de muslimske lande for kvinder mellem 15 og 20 år og for mænd mellem 16 og 21 år.
Dog har Saudi-Arabien ingen minimumsalder for indgåelse af ægteskab, og landets religiøse autoriteter har i de senere år modsat sig flere forsøg på at indføre en minimumsalder på 15 år, som menneskeretsforkæmpere argumenterer for.
I mange muslimske lande er der dog desværre mulighed for, at mindreårige kan indgå ægteskab, hvis der er ”tungtvejende grunde” hertil. Det har ført til, at undtagelsen snarere er blevet normen i eksempelvis Marokko, som er et af de lande, hvor antallet af børneægteskaber fortsat stiger – især i fjerntliggende bjergegne, og på trods af oplysningskampagner og menneskeretsforkæmperes ihærdige forsøg på at få fjernet undtagelsen fra loven. I 2018 blev 64% af alle ansøgninger om ægteskab for mindreårige i Marokko imødekommet. De knap 19.000 berørte børn og unge (især piger) tages ud af folkeskolen før tid, og mange af dem må leve i voldelige ægteskaber og med børnefødsler i en alt for ung alder.
Kvinde- og menneskeretsorganisationer kæmper en indædt kamp for at få fjernet denne mulighed for dispensation fra loven.

TIL SAMMENLIGNING er den seksuelle lavalder her til lands 15 år. Minimumsalder for indgåelse af ægteskab er 18 år for både kvinder og mænd. Man har dog indtil 1. februar 2017 kunnet få dispensation til at gifte sig allerede som 15-17-årig i form af et såkaldt kongebrev.
Da udspillet om fjernelse af muligheden for kongebrev blev kendt, kritiserede både Red Barnet og Børnerådet det for at svække unges rettigheder. De fremførte, at fjernelse af muligheden for kongebrev ville forhindre unge i at få et almindeligt familieliv i de helt særlige og ganske få tilfælde, hvor ægteskab er en god løsning for alle parter – eksempelvis i tilfælde af, at den unge pige er gravid.

Se også: Aichas alder

© Aminah Tønnsen, marts 2020.