Kulturnat i Den Albanske Moské
Der er afholdt åbent hus i forbindelse med kulturnatten i Den Albanske Moské på Vodroffsvej på Frederiksberg i årene 2005-2016. Man måtte desværre springe over i 2011 på grund af vandskade.
Mit årelange samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste på Frederiksberg har resulteret i bidrag til to undervisningsprojekter: ”Fra Ur til Nørrebro” – om Abraham i Bibelen og i Koranen (1999) samt ”Fordomme – eller gensidig forståelse?” (2003).
Projekterne har bl.a. omfattet besøg i en kirke og i en moské. Jeg har haft den fornøjelse at stå for en række moskébesøg, hvor det var min opgave at fortælle eleverne om moskéens funktion, fredagsbønnen, fasten og pilgrimsfærdens forbindelse til den koranske fortælling om Abraham – og så ellers besvare elevernes mange spørgsmål om islam og islamisk levevis.
Til disse besøg valgte jeg Den Albanske Moské på Vodroffsvej på Frederiksberg, hvor jeg lige fra første færd er blevet godt modtaget af både imam Abdel Rahim Kurtish og moskéens brugere. Omgangstonen på stedet bærer tydeligt præg af, at der er tale om en europæisk menighed, hvilket helt klart har medvirket til, at samarbejdet har udviklet sig så positivt, som det har.
Om kulturnatten 14. oktober 2005.
Da jeg i efteråret 2004 foreslog imamen at åbne moskéen for besøgende på den kommende kulturnat, var han straks med på idéen – hvis blot jeg ville sørge for tilmelding og sammensætte et passende program.
Som sagt så gjort: Arrangementet blev tilmeldt kulturnatten 2005. Programmet omfattede rundvisning i moskéen, hvor undertegnede og imamen skulle fortælle om moskéens funktion og om islamiske ritualer. Der blev også planlagt lysbilledforedrag om moskéer i Europa samt koranrecitation. Kulturnatten ville falde midt i den muslimske fastemåned, ramadanen, så der skulle også være tid til den specielle tarawih-bøn, der traditionelt har stor søgning, og som varer mindst en halv time.
Det hele har fra første færd været lidt af en satsning, for Vodroffsvej ligger ret afsides i forhold til de andre kulturnat-arrangementer, men: hvo intet vover intet vinder.
Kulturnatten oprandt, og da jeg cyklede mod moskéen ved 17-tiden, blev jeg enig med mig selv om, at hvis blot der kom en håndfuld mennesker ud over de nære venner og naboer, jeg havde inviteret, ville jeg betragte arrangementet som en succes.
Imamen og moskéens bestyrelse havde sat dadler og sodavand frem til de besøgende ved indgangen, og der var bestilt mad, så moskéens faste brugere og de første gæster kunne bryde fasten med det traditionelle iftar-måltid ved solnedgang kl. 18.15.
Åbningstiden var annonceret til kl. 18.30 – 22.00. Maden var sat frem, og vi sad og småsnakkede; men inden vi overhovedet fik brudt fasten, stod de første 10-15 besøgende i rummet, ivrige efter at høre om moskéen og islamiske traditioner.
Næppe var jeg færdig med første hold, før et nyt hold gik og så sig omkring i bederummet. De besøgene nærmest væltede ind i en lind strøm hele aftenen – unge, midaldrende og ældre. Nogle ville kun lige se sig omkring, før de hastede videre til næste arrangement – andre var nysgerrige efter at høre noget om moskéen og få besvaret deres spørgsmål.
Ved 19-tiden tog imamen ordet og bød de tilstedeværende velkommen og forsikrede dem om, at de altid var velkomne til at besøge moskéen. Folk satte sig på gulvet, og der var stuvende fuldt. Også lokalpolitikeren Ali Maktabi sagde et par ord; men aftenen skulle ikke handle om lokalpolitik, så jeg tog over og fortalte løst og fast om moskéen, bønnen, pilgrimsfærden, fasten, højtider, den islamiske kalender m.v.
Gæster kom og gik, også under lysbilledforedraget, hvor Ahmed Krausen tryllebandt et halvt hundrede mennesker med sine billeder af mennesker, moskéer og begravelsespladser i både Vest- og Østeuropa. Gæsterne fik naturligvis lov til at overvære tarawih-bønnen, og for at give plads til de mange gæster, måtte nogle af de bedende flytte til tilstødende mindre lokaler.
Hele aftenen stod folk i mindre grupper og snakkede i gården foran moskéen, og ind i mellem var der ligefrem kødannelse ved trappen, hvor de besøgende skulle tage fodtøjet af, før de kunne gå ind i selve bederummet. Ingen forbipasserende kunne være i tvivl om, at der var noget usædvanligt på færde i moskéen dén aften.
Alle var overvældede over den store tilstrømning og over den interesse, folk viste for stedet. Et forsigtigt gæt er, at der i løbet af aftenen har været en 600-700 besøgende i de ydmyge lokaler.
Mange gæster udtrykte forundring over, at de overhovedet kunne få lov til at komme ind i en moské, og flere bemærkede, at de bestemt ville komme igen en anden gang. Andre bemærkede med undren, at mænd og kvinder gik rundt imellem hinanden i samme bederum.
Stemningen var fantastisk positiv, og jeg hørte ikke et eneste negativt ord hele aftenen. I en tid, hvor medierne hele tiden er ude med riven efter islam og muslimers traditioner og holdninger, virkede kulturnatten i moskéen på Vodroffsvej som et frisk pust over Frederiksberg. Flere journalister og fotografer fra lokalaviserne havde da også fundet vej til arrangementet.
Den store tilstrømning er et bevis på, at der rundt omkring sidder mange ganske almindelige danskere, der er nysgerrige efter at høre, hvad muslimer selv har at fortælle om deres tro og traditioner, og som gerne griber chancen for helt uforpligtende at kaste et blik ind i deres muslimske medborgeres religiøse univers.
Muslimerne var på deres side meget overraskede over, at så mange fandt vej til deres moské, og som aftenen skred frem, var der også nogle af de unge muslimer, der beredvilligt besvarede spørgsmål og fortalte om moskéen. Jeg er sikker på, at aftenens succes har været med til at styrke deres selvværd og give dem et lidt mere nuanceret syn på flertalsbefolkningen.
At mødes ansigt til ansigt og tale sammen – i stedet for at tale om hinanden via medierne – er og bliver det bedste redskab til at udrydde misforståelser og fordomme forskellige befolkningsgrupper imellem. Derfor er det vigtigt med arrangementer som dette.
Mange er i disse tider optaget af, hvordan man kan forhindre ekstremistiske tendenser i samfundet. For mig er det nærliggende at bruge folkeskolen og friskolerne i dén forbindelse.
Skolerne burde langt oftere invitere gæstelærere til at holde oplæg om fremmede religioner. Københavns stift har eksempelvis søsat et projekt, der tilbyder skoler på Nørrebro at få besøg af et gæstelærerteam bestående af en jøde, en kristen og en muslim, der fortæller om deres respektive syn på f.eks. ”menneske og Gud” eller ”Gud og det onde”, eller som fortæller om deres religiøse praksis.
Det er godt for eleverne at opleve, hvor meget jøder, kristne og muslimer i virkeligheden har til fælles – selvom de tre religioner også byder på teologiske forskelle. At en jøde, en kristen og en muslim står foran dem, side om side, er i sig selv et stærkt budskab. Det har også vist sig at være en unik mulighed for at lære eleverne ikke at sætte lighedstegn mellem jøder og Palæstina-spørgsmålet.
En kompetent muslimsk gæstelærer kan give de muslimske elever viden om deres tro, som de ikke nødvendigvis får derhjemme eller i moskéen, bl.a. om emner som uddannelse, overholdelse af dansk lov, forholdet til jøder og kristne, ansvar og forpligtelse, det fælles bedste, religiøs mangfoldighed, ære og skam, religionsfrihed, nylæsning af kildeskrifterne osv.
En muslimsk gæstelærer, der er velbevandret i Koranen, og som kan argumentere ud fra den, vil kunne give børn og unge et anderledes og mere nuanceret syn på islam og dermed være med til at mindske kløften mellem muslimske og ikke-muslimske børn og unge og give dem en god ballast for en fælles fremtid som aktive borgere i et demokratisk samfund.
Et besøg i Islamisk-Kristent Studiecenter kan ligesom Folkekirkens Skoletjenestes projekter, hvor eleverne efter et par ugers sammenlignende studier kommer på besøg i en kirke og i en moské, være med til at nedbryde fordomme og afmystificere det at være troende.
Kirker, moskéer, folkeskoler og friskoler kan spille en vigtig rolle i kampen for harmonisk sameksistens – hvis blot vi tør gribe chancen. Alle har godt af at få indblik i deres medmenneskers værdier, tro og traditioner, og det personlige møde ansigt til ansigt kan aldrig erstattes af teoretisk viden og mediestunts.
© Aminah Tønnsen, oktober 2005
Om kulturnatten den 13. oktober 2006
Den Albanske Moské blev også tilmeldt Kulturnatten 2006. Denne gang var man bedre forberedt. Fire yngre danske muslimer med dansk, islandsk, pakistansk og palæstinensisk baggrund havde indvilliget i at hjælpe med at vise rundt, fortælle om tro og praksis og besvare spørgsmål.
Bestyrelsen havde inviteret de frivillige hjælpere på et fastebrydningsmåltid, inden moskéen skulle åbnes for besøgende kl. 18.30, og der var sat forfriskninger frem til de besøgende. Fotograf Ahmed Krausen holdt sit lysbilledforedrag om muslimer og moskéer i Europa, og nogle af hans fotografier var hængt op i et mindre rum tæt ved indgangen, hvor der også var fremlagt litteratur om islam på dansk og engelsk, som de besøgende frit kunne forsyne sig med.
Tilstrømningen var endnu større end året før. Man regner med, at der har været omkring 1.000 gæster i aftenens løb. Der var stor interesse for lysbilledforedraget, og gæsterne benyttede sig af muligheden for at få mere viden om islam, islamiske ritualer og islamisk levevis.
Da bestyrelsen var ved at lukke og slukke ved 23-tiden, kørte en bus fuld af 30-40 forventningsfulde mennesker fra Ålborg op foran moskéen. Også de fik naturligvis en rundvisning og mulighed for at stille spørgsmål.
Jeg har i årets løb fortalt bekendte fra andre muslimske grupperinger om Det Albanske Trossamfunds succes med at holde åbent på Kulturnatten og opfordret dem til at åbne deres egne moskéer for besøgende netop denne aften – bl.a. for at forbedre deres image over for lokalsamfundet. Man har dog været afvisende med henvisning til, at man er med i ”moskéernes dag”, hvor en række moskéer over hele landet holder åbent hus. Hos ingen har jeg mødt forståelse for betydningen af at være del af et samlet, lokalt kulturarrangement.
Det Albanske Trossamfunds åbenhed over for skoleklasser og andre gæster er helt klart med til at udrydde gensidige fordomme og forbedre sameksistensen mellem muslimer og majoritets-samfundet.
© Aminah Tønnsen, oktober 2006
Billeder fra kulturnatten 2005 i Den Albanske Moské
Kulturnattens officielle hjemmeside
OBS: Det skal retfærdigvis tilføjes, at enkelte andre københavnske moskéer har fulgt Den Albanske Moskés eksempel og holdt åbent hus på kulturnatten siden 2012 (så vidt jeg husker).