I islam er der kun to religiøse højtider

  1. Offerfesten, eid ul-adha, også kaldet den store fest (eid al-kabir).
  2. Fastebrydningsfesten, eid al-fitr, også kaldet den lille fest (eid al-saghir).

Den islamiske kalender er en månekalender, og derfor er det islamiske år 10-11 dage kortere end den verdslige kalender. Muslimernes højtider følger derfor ikke årstiderne, men falder hvert år en 10-11 dage tidligere i forhold til den verdslige kalender.

Offerfesten
På den 10. dag i årets 12. måned, pilgrimsmåneden, når den store pilgrimsrejse nærmer sig sin afslutning, slagter pilgrimmene en vædder eller et større dyr for at mindes, at Gud satte Abraham på prøve ved at påbyde ham at ofre sin førstefødte søn, Ismael. Gud standsede dog i sidste øjeblik Abrahams forehavende og sendte ham en vædder, som han ofrede i stedet.
Ikke kun for pilgrimme, men for muslimer verden over er denne dag en højtidsdag. I dagene inden køber de familier, der har råd til det, en vædder – eller flere familier går sammen om et større dyr.

Selve dagen begynder med en fællesbøn, der så vidt muligt forrettes under åben himmel, hvorefter man går hjem til sig selv og slagter dyret. Som regel er det den ældste eller mest respekterede af de tilstedeværende mænd, der foretager selve slagtningen. Traditionelt spiser familien kun en tredjedel af kødet. De resterende to tredjedele gives til de fattige.
I Danmark, hvor der ikke er mulighed for privat slagtning i forbindelse med offerfesten, betaler muslimer et vist beløb – enten privat eller igennem f.eks. Danish Muslim Aid, for at gøre det muligt for fattige muslimske familier i eksempelvis Kina at slagte et dyr i forbindelse med højtiden.

Fastebrydningsfesten
Forberedelserne til fastebrydningsfesten begynder ved nymånens tilsynekomst om aftenen efter 29 eller 30 dages faste i årets 9. måned, ramadan.
Alskens lækkerier tilberedes, og der hersker travlhed overalt. Næste morgen samles man til fællesbøn i moskéerne eller under åben himmel, og midt på formiddagen indtages det første dagsmåltid efter den månedlange faste.
Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden – og telefonerne gløder. Sidst på eftermiddagen samles man til et festmåltid.

Her i Danmark er det blevet en tradition, at de største muslimske organisationer i hovedstadsområdet lejer et par store sportshaller, hvor muslimer samles til fællesbøn i forbindelse med de store højtider.

Andre mærkedage
Profeten Muhammads fødselsdag (eid al-mawlud) den 11. i årets tredje måned markeres af nogle med koranlæsning og bøn i moskéerne – medens andre nærmest opfatter dette som kættersk, idet Profeten Muhammad hverken fejrede sin egen, sin families eller sine fællers fødselsdag.

Nytåret den 1. muharram markeres kun af få, og de første ti dage i muharram mindes shia-muslimerne, at Profetens dattersøn, imam Hussain, i 680 led martyrdøden.

© Aminah Tønnsen, 2006

Fra: ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede” (Tønnsen 2006, spørgsmål 41)

 Læs mere detaljeret om offerfesten i Marokko og Danmark HER

Lære mere detaljeret om fastebrydningsfesten i Marokko og Danmark HER

Om markering af Profeten Muhammads fødselsdag:
Om at holde jul: