Gengældelse

Gengældelse (qisas) betyder egentlig at gøre noget lige med noget andet, at udligne noget, at gengælde lige for lige, at genoprette balancen eller gengælde retfærdigt og svarer til det gammeltestamentlige princip øje for øje og tand for tand.

I tilfælde af overlagt mord er det imidlertid op til de efterladte, om de vil forlange lovens strengeste straf, dødsstraf, eller økonomisk erstatning (diya) for det tab, de har lidt:

I, der tror! Gengældelse (qisas) er foreskrevet for mord. En fri skal bøde for sin forbrydelse, ligesom en slave og en kvinde skal det; men hvis den myrdedes bror er eftergivende, skal bodskravet fremsættes i henhold til skik og brug og erlægges på sømmelig vis. Dette er en lempelse fra jeres Herre, og en barmhjertighed. Den, der efter dette overtræder grænserne, vil få en smertelig straf. Loven om gengældelse sparer liv for jer, der er indsigtsfulde, for at I må nære ærefrygt for Gud (taqwa) (2:178-179).

Loven om gengældelse sparer liv for de indsigtsfulde ved at have vigtige tilføjelser om erstatning og tilgivelse, som bl.a. skulle sætte en stopper for tidligere tiders uendelige stammefejder:

I Moseloven forordnede Vi: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og læsioner lige for lige. Men den, der eftergiver gengældelsen som en almisse, kan derved sone sine egne synder (5:45).

Gengældelse eller qisas – lige for lige er altså blot en mulighed, ikke et påbud, og utallige steder advares der i Koranen imod at overskride grænsen for det tilladelige, dvs. at gengælde med hårdere midler end den krænkelse, man er blevet udsat for. Ligeledes minder Gud os om, at gengældelse for en ond handling er ligeså ond som den oprindelige handling:

Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre. Så vil din fjende blive som en nær ven (41:34).

Gengældelse for en ond handling, lige for lige, er tilsvarende ond; men Gud lønner den, der tilgiver og slutter forlig (42:40).

Tag ikke liv, som Gud har helliggjort – uden I er berettiget dertil. Hvis nogen dræbes uretmæssigt, har Vi givet de nærmeste bemyndigelse (til at forlange bod eller gengældelse); men lad dem ikke overskride grænserne, for loven yder fuld retfærdighed (17:33).

Livets hellighed betyder, at både mord og selvmord (17:33, 4:93) samt uagtsomt manddrab (4:92) og barnemord (16:57-58, 17:31, 81:8-9 & 14) er en forbrydelse.

Profeten Muhammed skal have sagt: ”For Gud er en troendes blod og ejendom mere helligt end Kabaen” (Mundhiri 3/276).

Hvilken form for krænkelse eller forbrydelse, der end er tale om, så er det op til retssystemet at føre en retssag med behørig vidneføring, at dømme og straffe. Selvtægt kan under ingen omstændigheder tillades, og tilgivelse og forsoning er et langt højere mål at efterstræbe end at lade sig styre af had og primitiv hævngerrighed. Hvordan kan vi forvente, at Gud vil tilgive os vore synder, hvis vi ikke selv er parate til at tilgive vore medmennesker?

I, der tror! I skal varetage retfærdigheden som vidner for Guds sag, og lad ikke andres had til jer forlede jer til at handle uretfærdigt. Vær retsindige; thi retsind er beslægtet med ærefrygt for Gud (taqwa). Nær ærefrygt for Gud (taqwa), for Han er vidende om alt, hvad I gør (5:8).

Derudover hedder det, at de, der vælger den bedste løsning, når der er flere alternativer, er de virkelig indsigtsfulde – og det bedste må alt andet lige være at spare liv.

Koranen indeholder i virkeligheden en lang række forordninger, der ligger milevidt fra den gængse opfattelse af, at islam/Koranen skulle gå ubetinget ind for en bogstavelig forståelse af det gammeltestamentlige princip øje for øje og tand for tand og dermed være på kollisionskurs med vore dages forståelse af menneskerettighederne.

Når man i de såkaldt islamiske lande i vore dage er utrolig rundhåndede med at udstede dødsdomme, er det snarere tegn på åndelig afstumpethed end på ret islamisk levevis og praksis.

Et eksempel fra Iran

Mange muslimske landes strafferet har en paragraf om gengældelse, som dog i langt de fleste tilfælde erstattes af fængselsstraf:
I 2004 kastede en iransk studerende syre i ansigtet på en kvindelig medstuderende, fordi hun havde afslået hans gentagne frieri. Den unge kvinde, Ameneh, blev vansiret til ukendelighed og mistede sit syn for altid. Efter flere år og mange retsmøder tilkæmpede hun sig retten til at gengælde, til at hælde et par dråber syre i gerningsmandens øjne – på trods af, at gengældelsesparagraffen ikke havde været anvendt i mange år – og verden gik amok over afgørelsen …
Ameneh ville have gerningsmanden dømt efter gengældelsesparagraffen til skræk og advarsel for forsmåede iranske mænd, der pønsede på – eller havde truet med – at straffe kvinder ved syreangreb. De skulle vide, at gengældelsesparagraffen ville blive taget i anvendelse. Det skulle ikke være omkostningsfrit at mishandle kvinder – og højesteret gav hende medhold.
Ameneh fortæller i bogen Auge um Auge, hvorledes omverdenen dels opfordrede hende til at tilgive gerningsmanden, dels til at gifte sig med ham, så han var tvunget til at tage sig af hende resten af sit liv! Gerningsmanden har aldrig offentligt beklaget sin handling; men han var så skræmt over udsigten til at miste sit syn ved syre, at han plæderede for dødsstraf i stedet for gengældelse.
Ameneh fortæller om, hvordan hendes bedstefar på sit dødsleje så mindeligt bad hende om at tilgive gerningsmanden. Da hun havde besluttet sig for at afstå fra gengældelse, turde hun ikke fortælle det til nogen af frygt for, at nyheden skulle spredes, inden straffen skulle udføres. Hun ønskede, at gerningsmanden skulle lide til det sidste – og det kan ingen bebrejde hende. Kun de læger, der havde opereret hende i udlandet, kendte til hendes beslutning.
I sidste øjeblik benådede Ameneh gerningsmanden og fik i stedet tilkendt kompensation til dækning af udgifter til operationer og medicin. Eftersom manden og hans familie ikke er særlig velbeslåede, vil hun sandsynligvis aldrig få den fulde erstatning udbetalt. Til gengæld vil gerningsmanden skulle tilbringe resten af sine dage i fængsel.

Profeten Muhammed skal have sagt: ”Hvis du er barmhjertig imod dine medmennesker, vil Gud, der er i Himlene, vise dig barmhjertighed” (Abu Dawud 41/4923).

© Aminah Tønnsen, 2015

Ovenstående er et uddrag af Aminah Tønnsen: ”Islam – Koran, Hadith, Sharia” (2015, 204-208).

Se også:

Litteratur:

BAHRANI, Ameneh: Auge um Auge. Knaur 2012.

TUTU, Desmond: Ingen fremtid uden tilgivelse. Rosinante 2001.

KRISTELIGT DAGBLAD, den 30. januar 2006: ”Øje for øje” er et misforstået citat

***

BERLINGSKE TIDENDE, den 4. april 2013: Protest mod Saudiarabisk lammelsesstraf

BERLINGSKE TIDENDE, den 20. august 2010: Saudi-dommer vil lamme mand

I medierne er der med jævne mellemrum beretninger om, at efterladte i lande som Pakistan, Indonesien og Saudi-Arabien tilgiver en morder:
Tilgivelse.dk: En beretning fra Saudiarabien om tilgivelse

ARAB NEWS, den 14. august 2015: Man pardons son’s killer on day of execution

ARAB NEWS, den 10. september 2013: Family of Pakistani student pardons killer

ARAB NEWS, den 23.maj 2014: Kin pardon killer of Indonesian housemaid

ARAB NEWS, den 29. december 2013: Way cleared for prince’s execution

ARAB NEWS, den 7. juli 2012: Meditation to save neck of murderer fails

ARAB NEWS, den 10. juli 2012: Murderer pardoned   

ARAB NEWS, den 9. januar 2015: Pakistan hanging canceled after pardon